Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
medlemslande, h<strong>vi</strong>lket havde som konsekvens, at samarbejdet stod næsten<br />
stille op gennem 1990’erne.<br />
Accentueret af et stigende antal migrationsskabende krige og konflikter<br />
<strong>så</strong>vel inden for Europa (navnlig i Bosnien og Kosovo) som fjernereliggende<br />
(f.eks. i Irak, Iran, Palæstina, Kurdistan,Algeriet og Somalia) nedsatte EU i<br />
1998 en „Arbejdsgruppe på Højt Niveau for Asyl og Indvandring“<br />
(HLWG). Den havde til opgave at finde en koordineret tilgang til asyl- og<br />
indvandringsproblemerne i EU. Resultatet af gruppens arbejde, inkl.handlingsplaner,<br />
blev senere fremlagt for EU’s udenrigsministre umiddelbart før<br />
Det Europæiske Råds møde i Tampere (Finland) 15.-16. oktober 1999. Det<br />
kom til at danne baggrund for EU’s strategi,herunder koordinationen med<br />
bl.a. UNHCR, De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat<br />
(Udlændingestyrelsen, 1999: 29).<br />
En yderligere styrkelse af initiativerne med henblik på at koordinere EUlandenes<br />
udlændingepolitik kom til udtryk i Prodi-kommissionens etablering<br />
af et generaldirektorat for Retlige og IndreAnliggender i 1999,der erstattede<br />
den tidligere task force fra 1992.Samtidig blev kommissionen bemyndiget til<br />
at lave et scoreboard, som løbende kunne overvåge ud<strong>vi</strong>klingen og implementeringen<br />
af bl.a.Tampere-initiativerne.<br />
Grundet områdets politisk følsomme karakter og medlemslandenes deraf<br />
følgende u<strong>vi</strong>lje mod at gøre det til fællesskabspolitik er dette politikområde<br />
stadig langt overvejende intergovernmentalt reguleret.Selvom søjlespringet 2<br />
har til hensigt at øge fællesskabspræget – bl.a.ved at give Kommissionen initiativmonopol<br />
fra maj 2004 – er det endnu u<strong>vi</strong>st,h<strong>vi</strong>lke beslutningsprocedurer<br />
der <strong>vi</strong>l blive taget i anvendelse og på h<strong>vi</strong>lke nærmere specificerede områder.<br />
En tredje ubekendt faktor er fleksibilitetsprincippet, som mulig<strong>vi</strong>s åbner<br />
for et forstærket samarbejde om immigrationsspørgsmål,dog uden deltagelse<br />
af Danmark, Storbritannien og Irland, som har valgt at stå udenfor. Med<br />
hensyn til fordelingen af asylansøgere, og dermed de enkelte landes incitament<br />
til en fælles løsning (eller free-riding) og<strong>så</strong> på dette følsomme område,<br />
<strong>så</strong> er der ganske stor forskel på antallet af asylansøgere i de enkelte EU-lande.<br />
Som det fremgår af nedenstående tabel 5.1., har lande som Holland,Tyskland,Danmark,Sverige<br />
og Østrig modtaget en forholds<strong>vi</strong>s stor del af det<br />
samlede antal asylansøgninger, mens lande som Italien,Grækenland,Irland<br />
og Portugal kun har modtaget meget få asylansøgninger.Disse tal reflekterer<br />
naturlig<strong>vi</strong>s de komplekse årsager til flygtninges valg af asylland, herunder<br />
asylregler, geografi,økonomi og tilstedeværelsen af etablerede kolonier af<br />
landsmænd.<br />
126
Change language