Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
44 Undertiden gennemhulles myterne – om end kun kortvarigt – af f.eks. rapporter fra<br />
internationale organisationer. Myten om den danske folkeskole som verdens bedste<br />
blev gennemhullet af en international læseundersøgelse fra 1994 (Haarder, 1997: 97<br />
99). Forestillingen om danskernes enestående hjælpsomhed over for jøderne under<br />
besættelsen blev flosset i kanten af en islandsk historiker (Vilhjalmur ÖrnVilhjalmsson,<br />
„Danmark forrådte og<strong>så</strong> jøderne“, BerlingskeTidende, 26. december 1998).<br />
45 Jf. afsnittet nedenfor om „Danmark som foregangsland?“.<br />
46 Endog på det royale niveau.I mediestormen i februar 2002 vedrørende Prins Henriks<br />
rolle i det danske monarki var det implicitte, og i nogle blade eksplicitte, budskab til<br />
Prinsen:„lær dansk eller tag hjem til Frankrig“.Dette er bemærkelsesværdigt i forhold<br />
til dynastiers traditionelt multietniske præg. Det er og<strong>så</strong> en „least likely case“,<br />
når man tager det danske kongehus/Dronningens store folkelige popularitet i<br />
betragtning.Så meget desto stærkere synes assimileringsnormen derfor at være.<br />
47 Trods sprogforskeres betoning af betydningen af modersmålet for evnen til at lære<br />
andre sprog, herunder dansk, opererer regeringen (juni 2002) med en plan om at<br />
afskaffe (støtten til) obligatorisk modersmålsunder<strong>vi</strong>sning (<strong>vi</strong>a en lovændring på<br />
folkeskoleområdet). Det er og<strong>så</strong> blevet luftet, at treårige børn, der ikke taler dansk,<br />
skal t<strong>vi</strong>nges til at gå i børnehave i stedet for at gå hjemme. Et andet (ikke-realiseret)<br />
forslag går ud på, at der skal føres kontrol med udlændinges ferierejser til hjemlandet.<br />
Den bagvedliggende filosofi er klar nok: man skal ikke støtte „konkurrerende“<br />
kulturer i Danmark. Om den folkelige basis for dette synspunkt se f.eks. opinionsundersøgelsen<br />
i Heurlin & Mouritzen (2002: 197, nederste figur).<br />
48 Jf. Menneskeret i Danmark. Status 2001 (Det Danske Center for Menneskerettigheder,<br />
2001: 36). Både „assimilation“ og „multietnisk samfund“ er tabu blandt de toneangivende<br />
politiske partier. Daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) tog dog<br />
offentligt afstand fra „et samfund hvor andre kulturer er ligestillet med den danske“<br />
(september 2000) (Bernth & Esmann, 2000: 11) uden at blive desavoueret fra højere<br />
sted. Der er naturlig<strong>vi</strong>s nuancer mellem de politiske partier i spørgsmålet, hvor<br />
håndfast integrationen/assimilationen skal foregå; nogle accepterer en <strong>vi</strong>s kulturel<br />
egenart, uden at man dog <strong>vi</strong>l tage springet til at gå ind for det multietniske samfund.<br />
49 Niels <strong>Er</strong>sbøll til Jyllands-Posten, 13. februar 2001.<br />
50 I tillæg til regeringens strategi forekommer og<strong>så</strong> en udbredt passiv modstand mod<br />
det multietniske samfund på lavere niveauer, bureaukratisk og i dagligdagen (om<br />
end det falder uden for tesen som her formuleret). Utilbøjeligheden til at ansætte<br />
folk med fremmedklingende navne, <strong>så</strong>vel offentligt som privat, er velkendt. Resultatet<br />
er, at Danmark topper i EU vedrørende indvandrerledighed i forhold til generel<br />
ledighed (Jørgen Søndergaard, „Udfordringer og <strong>vi</strong>sioner for velfærdssamfundet“,<br />
konference 21. august 2000, DUPI/Socialforskningsinstituttet). Specielt det<br />
sidste halve års tid op til kommunalvalget 2001 ud<strong>vi</strong>ste mange kommuner stor<br />
opfindsomhed med hensyn til begrundelser for at af<strong>vi</strong>se asylcentre i netop deres<br />
kommune. Nævnes bør og<strong>så</strong> den „lille diskrimination“ i form af f.eks. udlejeres<br />
af<strong>vi</strong>sning af mørklødede. Jf. eksempler i Bernth & Esmann (2000).<br />
51 Jf. Hansen, Kjær & Lund (2000). De tre sprogforskere blev af kulturministeren i<br />
2000 anmodet om at overveje behovet for en aktiv sprogpolitik til beskyttelse af det<br />
danske sprog.<br />
238