Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nationalt fællesskab, <strong>vi</strong>ser det sig tilsyneladende vanskeligt at supplere fri<br />
bevægelighed med en grænseoverskridende solidaritet mellem de europæiske<br />
folk.<br />
TEU er ikke blot i sig selv et omfattende arbejde.Traktaten indvarslede<br />
og<strong>så</strong> en periode med hyppigere ændringer af traktatgrundlaget.Efter at traktatgrundlaget<br />
bortset fra Fusionstraktaten og nogle mindre justeringer havde<br />
stået uændret fra 1957 til 1986 og igen fra 1986 til 1992,ændredes traktaten<br />
igen i Amsterdam.Amsterdam-traktaten,der trådte i kraft 1.maj 1999,havde<br />
dog langtfra samme omfattende karakter somTEU.Traktaten (om ændring af<br />
traktaten om Den Europæiske Union,traktaterne om oprettelse af De Europæiske<br />
Fællesskaber og <strong>vi</strong>sse tilknyttede traktater) var teknisk set en re<strong>vi</strong>sion afTEU.<br />
Formuleringerne i ganske mange af traktaternes artikler ændredes,uden at<br />
der var tale om en samlet og overordnet ændring,hverken af rammeprogram<br />
eller -procedure.Blandt ændringerne var,at ligestilling og miljøbeskyttelse<br />
blev tilskrevet en mere fremtrædende status som „metapolitikker“,dvs.politikker,der<br />
skal tages hensyn til i alle Fællesskabets tiltag (artikel 2,punkt 3 i<br />
Amsterdam-traktaten).Samtidig blev den sociale dimension ved Unionen<br />
tilskrevet en mere fremtrædende plads (artikel 1).Amsterdam-traktaten bød<br />
dog ikke på grundlæggende forandringer for den Europaforvaltning,der i<br />
mellemtiden havde etableret sig i den danske centraladministration.<br />
Hvor<strong>vi</strong>dt det samme kan siges om Nice-traktaten,der blev underskrevet i<br />
februar 2001 og i skrivende stund er ved at bevæge sig igennem ratifikationsprocedurerne<br />
i medlemslandene, er et åbent spørgsmål. Og<strong>så</strong> Nicetraktaten<br />
indeholder en række omformuleringer af udvalgte artikler i det<br />
tidligere traktatgrundlag.Samtidig er det <strong>så</strong> småt blevet en udbredt analyse,<br />
at Nice-traktatens primære anliggende er at samle de „rester“ op, som<br />
Amsterdam-traktaten efterlod.Særligt gælder det klargøringen af EU til den<br />
altdominerende opgave i de kommende år:optagelsen af en række nye medlemsstater<br />
fra Central- og Østeuropa. 19 Den foreløbige konklusion må derfor<br />
være,at heller ikke Nice-traktaten blev det næste store brud i europæiseringens<br />
historie efter Fællesakten og TEU. Men det står samtidig klart,at<br />
ud<strong>vi</strong>delsen med en række nye medlemslande og de tilknyttede institutionelle<br />
justeringer langtfra er et overstået kapitel – snarere er det just påbegyndt.<br />
EU’ S SEKTORER<br />
Det transnationale fællesskab er alt<strong>så</strong> del<strong>vi</strong>st realiseret inden for samarbejdets<br />
gamle kerneområde – det økonomiske – i form af det indre marked og den<br />
87
Change language