Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Der er imidlertid andre demokratiske veje end den repræsentative, både
på det europæiske niveau og på andre. „Vi-følelser“ kan som bekendt godt
eksistere uden for en nationalstatslig kontekst. Det kan godt være, at en
aggregeret europæisk „vi-følelse“ er urealistisk,men „vi-følelser“ eksisterer
jo i utallige funktionelle sektorer. Her er en bestemt samfundsmæssig position
(erhverv),politisk anskuelse eller fritidsinteresse med til at stabilisere en
„vi-følelse“ på tværs af nationale og andre barrierer: „vi europæiske bønder“,„vi
europæiske A-kraftmodstandere“,„vi pendlere i Øresundsregionen“
osv. Jo mere specifik aktivitet,der er tale om,desto større geografisk
område er realistisk (f.eks.„vi filatelister i verden“).INGO’er kan etableres
på basis af disse „vi følelser“.Sådanne mere eller mindre institutionaliserede
INGO’er (f.eks.Greenpeace) er velegnede til ikke bare at forsvare egne snævre
interesser,men undertiden også – i symbiose med pressen i forskellige lande
– at artikulere bestemte „sager“.Fra de seneste år kan fremhæves sænkningen
af boreplatformen „Brent Spar“, de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet,BSE-sagen,fugledirektivet
mv.Sager som de nævnte har haft en uhyre
igangsættende effekt såvel på nationale som på EP-parlamentarikere. Kommissionen
er ingenlunde uvant med lobbyvirksomhed,om end den har et
mere elitært præg end den danske/skandinaviske politiske kultur foretrækker
det (jf. videre nedenfor).Her ligger opgaven,set „nordfra“,i at få gennemtrumfet
mere generel åbenhed i Kommissionen og sikret en bredere
ekstern deltagelse i dens arbejde.
Deltagelsesdemokratiet støttes af internettet mv. Dette gælder både
internt i INGO’erne og eksternt. Det er f.eks. teknisk overkommeligt at
foretage urafstemninger på endog globalt plan i en INGO, hvorved dens
ofte oligarkiske interne organisering måske kan demokratiseres.Via nettet
kan INGO’erne også langt bedre samordne deres aktioner udadtil.
Den deltagelsesdemokratiske tilgang er unægtelig langt mere uoverskuelig
end den parlamentariske. Men i hvert fald i teorien står de danske/skandinaviske
samfund,med deres traditionelle fortrolighed med deltagelsesdemokratiet,yderst
vel rustet til at gå forrest i en sådan udvikling.
kollision ii: e uropæise ringen vs.
deltag e l sesdemokrat i et
Hvordan er det gået hidtil med det traditionelle dansk/skandinaviske deltagelsesdemokrati
i forhold til europæiseringens udfordring?Vi konstaterede i
kapitel 6, at Folketingets kontrol med regeringen var blevet ikke-offentlig,
260