Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lemregningerne“ er og<strong>så</strong> blevet styrket.Til gengæld er der og<strong>så</strong> enighed om,<br />
at Olsen-planen med <strong>vi</strong>rkning fra midt-90’erne har bødet på denne svækkelse<br />
(samt,som nævnt,at Danmark er foran de øvrige EU-lande).<br />
Det er naturlig<strong>vi</strong>s diskutabelt, om der er tale om en uafhængig test; man<br />
kan altid sætte spørgsmålstegn ved,hvor uafhængig tese-begrundelserne er<br />
af de senere inter<strong>vi</strong>ew. Kvantitative tidsserier for styrkeforholdet mellem<br />
lovgivende og udøvende magt havde i denne henseende været mere velegnede.<br />
På den anden side <strong>vi</strong>lle det ved en <strong>så</strong>dan opgørelse være t<strong>vi</strong>vlsomt,<br />
hvor meget en given svækkelse af den lovgivende magt kunne tilskrives<br />
transnationaliseringen og hvor meget samfundsud<strong>vi</strong>klingen i øvrigt (f.eks.<br />
teknologien,interesseorganisationerne osv.).<br />
DEFENSIV STRATEGI:<br />
DET K ONSERV A TIVE D ANMARK?<br />
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,<br />
overvejende valgt en defensiv strategi over for transnationaliseringen (tese 3).<br />
gene re l te se-begrundel se<br />
Den defensive strategi indebærer metaforisk,at Danmark „bygger læhegn“<br />
over for transnationaliseringen – alene eller sammen med andre.Transnationaliseringen<br />
erkendes som et <strong>vi</strong>lkår, som netop Danmark imidlertid kan<br />
beskytte sig mod ved hjælp af en indi<strong>vi</strong>duel løsning – læhegnet (eventuelt<br />
sammen med EU-partnerne). Dvs. Danmark prioriterer frihed fra transnationalisering<br />
højere end at på<strong>vi</strong>rke den samlede transnationalisering. Dette<br />
skyldes for en stor del befolkningsflertallets perception og prioritering.<br />
Sidstnævnte skyldes på sin side de i forbindelse med tese 1 nævnte historiske<br />
erfaringer og den heraf følgende kombination af kvalitativt merværd og<br />
kvantitativt mindreværd.<br />
Det bør understreges, at det kvalitative merværd refererer til det af danskerne<br />
skabte samfund,ikke til danskerne selv;der er med andre ord kun<br />
undtagelses<strong>vi</strong>s tale om racisme – om end fremmedskepsis og selvtilstrækkelighed<br />
kan være naturlige følgefænomener. Det kvalitative merværd er blevet<br />
yderligere forstærket i løbet af 1990’erne (jf. Gundelach, 2001; Rapport<br />
fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI, 2001);og<br />
World CompetitivenessYearbook 2001 (IMD, 2001)).Danmark har international<br />
rekord vedrørende borgernes tillid til den offentlige sektor. 43 Denne super-<br />
202
Change language