Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

sig meget vanskeligt at få fagudvalgene [qua udvalg] til reelt at beskæftige
sig med EU-spørgsmål. 39
Det nytter ikke noget, at Frank Jensen kommer i Retsudvalget, hvis ikke
Retsudvalget skal træffe en beslutning, efter han er gået … Sådan er vi
politikere … vi kommer kun, når det betyder noget, at vi er der“ (i 3).
Hvis der ikke træffes beslutninger i udvalget, kan pressedækningen ligge
under gulvbrædderne („der hvor mandatet er, ligger interessen“, i 25).Og
fagudvalgsmedlemmerne mister derved den gulerod, nemlig synliggørelse,
som en sætten sig ind i EU-sagerne kunne medføre (sst.) De koncentrerer
sig derfor fortsat om ikke-EU-sagerne, som de kan være med til at beslutte,
og som i øvrigt „sælger“ bedre i forhold til vælgerne (i 18 m.fl.) Resultatet
er en cementering af A/B-opdelingen af MF’erne. Nogle få toppolitikere i
EUU bliver overbebyrdet af den voksende mængde EU-sager, mens resten
holder sig til hastighedsgrænser på vejene osv. EU, som i virkelighedens verden
er integreret i næsten al dansk politik af en vis vigtighed,forbliver i Folketingets
arbejde et anliggende for en elite.
Der vil være problemer med enhver løsning, der overser mekanismerne
på den enkelte MF’ers niveau: at få eller ingen politikere ønsker at være
underleverandør til andre, der dernæst høster frugterne. Krav om bestandig
idealisme hos nogle er ikke noget bærbart fundament for en ordning.Derfor
er synspunktet her,at man kun kan forbedre forholdene på Folketingsniveau
ved at tilpasse incitamenterne på den enkelte politikers niveau. 40
noter
1 Vi har ikke i kapitel 3 draget konklusioner om europæiseringens demokrati-implikationer.
Ud over tese 2, kapitel 6, hører dette hjemme i nærværende kapitel.
2 En anden problemstilling, der falder uden for denne bogs emne, vedrører Folketingets
indflydelse på udenrigspolitikken (den sammenblandes imidlertid ofte med
tese 2).Traditionelt er det sjældent – sjældnere end det almindeligvis antages – at
270