Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
arbejdsgruppe fortsatte i samme spor. Ud over forhandlingerne i arbejdsgruppen<br />
havde departementets medarbejdere uformel kontakt til flere<br />
embedsmænd i DG XV,til den relevante kommissær Mario Montis kabinet,<br />
til det engelske formandskab, til Rådets Juridiske Tjeneste og bilateralt til<br />
Frankrig,Sverige,Finland ogTyskland.Der opretholdtes og<strong>så</strong> en tæt kontakt<br />
til Ritt Bjerregaards kabinet. Derudover fortsattes dialogen med de danske<br />
interesseorganisationer,der nu var samlet i en „dialoggruppe“.Der afholdtes<br />
rådsmøde i slutningen af marts 1998. Sagen cirkuleredes igen i det formelle<br />
koordinationssystem i Danmark,men den danske holdning var allerede klart<br />
defineret,og der var ikke meget andet at tilføje end Kommissionens fortsatte<br />
mod<strong>vi</strong>lje mod at ændre forslaget. 21 Rådsmødet resulterede i en manglende<br />
politisk opbakning til Kommissionens forslag. Kommissionen måtte tage<br />
det af bordet og iværksætte et arbejde for at formulere et nyt. Processen<br />
ændrede herefter karakter.Fra ministeriets side handlede det nu om at sikre<br />
sig indflydelse på det nye forslag.<br />
Dansk erobring af bureaukratiske gråzoner? Regeringens holdning til internationale<br />
forvaltninger o.l.<br />
Gråzoner, her bureaukratiske, kan være en kilde til usikkerhed og ubehag,<br />
som man må være på vagt over for. Som i eksemplets, fra en dansk syns<strong>vi</strong>nkel,succesrige<br />
hæven paraderne for at forsvare en central „national interesse“.Gråzoner<br />
burde imidlertid og<strong>så</strong> kunne bruges offensivt,dvs.til at forøge<br />
danske aktørers gennemslag i forskellige sammenhænge. Lad os se på den<br />
gråzone, der omfatter danskere ansat i internationale organisationers forvaltning,herunder<br />
dens absolutte topposter (generalsekretær,EU-kommissær<br />
o.l.) Der er tale om en gråzone, fordi de formelle forventninger til deres<br />
adfærd typisk af<strong>vi</strong>ger fra de reelle forventninger og den reelle adfærd.<br />
De formelle regler i <strong>så</strong> godt som alle internationale organisationer siger,at<br />
disse „internationale embedsmænd“ – der som regel lønnes af den pågældende<br />
organisations budget – alene må have deres loyalitet i denne organisation.<br />
Anderledes udtrykt: de må ikke „søge eller modtage instruktion“<br />
andetstedsfra.Herved sigtes typisk til de pågældendes hjemland,mere specifikt<br />
dets regering/bureaukrati.Men de reelle forventninger – og den reelle<br />
adfærd – siger noget andet: eftersom de pågældende embedsmænd ikke er<br />
livstidsansat, skal de på et eller andet tidspunkt fortsætte deres karriere<br />
andetsteds. Dette <strong>vi</strong>l typisk sige i deres hjemlands bureaukrati, som de og<strong>så</strong><br />
ofte har at takke for den oprindelige udnævnelse til en international post.<br />
185
Change language