Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
D ANMARK HAR BEGRÆNSET/ UDSKUDT SIN<br />
TRANSNA TIONALISERING<br />
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,i<br />
<strong>vi</strong>dest mulig udstrækning begrænset/udskudt transnationaliseringens <strong>vi</strong>rkninger på<br />
det danske samfund.De langsigtede konsekvenser heraf <strong>vi</strong>l sandsynlig<strong>vi</strong>s blive negative<br />
(tese 4). 59<br />
Her har <strong>vi</strong> at gøre med spørgsmålet,om strategierne faktisk er lykkedes.Ved<br />
at opsummere empirien fra tese 3 med henblik på dens samfundsmæssige<br />
<strong>vi</strong>rkninger <strong>vi</strong>l det kunne ses,at transnationaliseringens <strong>vi</strong>rkninger på det<br />
danske samfund har været forholds<strong>vi</strong>s beskedne. Dette er netop formålet<br />
med en defensiv strategi. Danmark har med andre ord i allerhøjeste grad<br />
„styr på“ transnationaliseringen – måske endda alt for godt.<br />
laissez faire område r<br />
Ser <strong>vi</strong> på substansen i den danske regerings strategier, er der for det første<br />
områder, hvor man har valgt helt at undvære et læhegn. På <strong>så</strong>danne laissez<br />
faire områder – <strong>så</strong>som massekommunikation,internet og det danske sprog –<br />
har transnationaliseringen umiskendeligt fået betydning for den enkelte<br />
danskers hverdag. 60 Brugen af internet er her i en klasse for sig. 61 På massemedieområdet<br />
– f.eks.tv – er det dog ikke <strong>så</strong> enkelt som en simpel optælling<br />
af tilgængelige tv-kanaler lader én formode:i og med at folk fortrins<strong>vi</strong>s ser<br />
de danske kanaler og danskproduceret tv,er der stadig de facto en <strong>vi</strong>s national<br />
„kontrol“ med udbuddet. De fleste danskere har med andre ord deres<br />
eget private læhegn.Danmark har i øvrigt stadig licensfinansieret radio/tv<br />
uden reklamer.<br />
På<strong>vi</strong>rkningen af det danske sprog kommer fra den angelsaksiske sfære<br />
– ikke fra EU (Hansen,Kjær & Lund, 2000).Af nye ord i dansk 1955-98 var<br />
kun 57 pct.danske dannelser; 38 pct.var forskellige typer af engelske låneord,mens<br />
fem pct.var lån fra andre sprog end engelsk. 62 På<strong>vi</strong>rkningen sker<br />
typisk <strong>vi</strong>a bestemte anglificerede domæner (Preisler,1999):f.eks.flytrafikken<br />
(fra gammel tid),internationale konferencer af enhver art,computerområdet<br />
eller danske filialer af multinationale firmaer („corporate language“).Et<br />
stigende antal „danske“ reklamer,produceret af danske firmaer for et dansk<br />
publikum,affattes i dag på engelsk.Bidragende til den sproglige anglificering<br />
er ikke kun fraværet af en aktiv sprogpolitik, men og<strong>så</strong> det danske<br />
sprogs (danskernes) utilbøjelighed til spontant at danne egne afløsningsord<br />
215
Change language