Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

tion.Det er derfor ligegyldigt,om vi som forfattere kunne have lyst til i ét
hug at borttrylle den danske transnationaliseringsskepsis.Dette har ingen
interesse for andre end os selv.De nævnte forhold er i stedet parametre,som
reformforslag må indbygge i sine forudsætninger for at være realisable.Vi
skal først klargøre demokratiopfattelsen (-erne) i den danske politiske kultur.Det
er denne demokratiopfattelse og -virkelighed,der i disse år udsættes
for virkningerne af transnationaliseringen.
demokratiopfatte lse n i de n danske politiske kultur
Vi har for det første det parlamentariske (repræsentative) demokrati. Den „parlamentariske
styringskæde“ er blevet en fremherskende måde at beskrive den
danske/skandinaviske variant af den liberale demokratitradition på (jf.
Olsen, 1978: 13-44; Pedersen, 1998). Kæden beskriver kort sagt en ideel
magtfordeling i fire led:folket vælger repræsentanter til Folketinget,regeringen
udgår af dette Folketing,regeringen overtager forvaltningen og forvaltningen
udøver myndighed over for folket.Kæden går med andre ord fra
folk til folk og sikrer på denne måde de politiske institutioners legitimitet.
Folket er naturligvis „over“ Folketinget;men der er ingen institution „over
eller ved siden af Folketinget“ (Viggo Hørup) ifølge denne opfattelse. 17
Højesteret kan f.eks.ikke „overrule“ Folketinget ved at erklære en lov „forfatningsstridig“
og derved være borgernes værn mod Folketinget. 18 I denne
opfattelse er indeholdt grundaksiomet „flertallet (= Folketingets flertal)
bestemmer“.Dette er ikke unaturligt for et overskueligt samfund,som gennem
generationer har været uhyre homogent. I et sådant samfund vil et
mindretal være trygt ved,hvad flertallet måtte „finde på“;få vil efterlyse eller
have forståelse for særlige mindretalsgarantier.Tilliden til Folketingets flertal
er trådt i stedet for enevældens tillid til den „gode Konge“ (Knudsen, 1995:
203). Med den høje politiske kultur, som kendetegner det danske politiske
system (også efter danskernes egen mening), er det næsten overflødigt med
nedskrevne retningslinjer eller garantier. Forcen ved den her beskrevne
demokratiopfattelse er dens overskuelighed og vælgernes politiske lighed;
en ulempe er risikoen for flertalstyranni. 19
Opfattelsen trives i mere eller mindre harmonisk samliv med et deltagelsesdemokrati,
både som opfattelse og som realitet. Idealet er så meget politisk
deltagelse som muligt,ad så mange kanaler som muligt.Politisk deltagelse er
derved et mål i sig selv. Deltagelse i Folketingsvalg er blot en lille del af det;
hertil kommer deltagelse i græsrodsbevægelser mv.,hvis input i det politiske
255