Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

gældende, ville danskerne jo i øvrigt have været varme fortalere for en
udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser.
Vi bevæger os nu til det tredje niveau,det nære.
danmark ove r for det nære
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,
overvejende valgt en defensiv strategi over for den nære transnationalisering (tese 3c).
Tese-begrundelse
Tesens begrundelse er som ved tese (3) generelt.
Empiri
Flere sæt empiri er relevante i forhold til denne tese. Der er for det første
idédiffusionen fra Sverige. For det andet er der to cases fra den meget nære
transnationalisering,hvor kun en geografisk del af Danmark er berørt:Øresundsregionen
og Region Sønderjylland/Schleswig. I forbindelse med
førstnævnte har vi det særlige storcentercase.
Idédiffusionen fra Sverige. Danmarks storstilede idéimport fra Sverige er
udtryk for en laissez faire strategi fra dansk side. Dette strider tilsyneladende
mod tese 3c.Det anses formodentlig ufarligt at „få gode idéer“,da de jo i alle
tilfælde skal igennem det danske demokratiske system for at materialisere
sig.Der er således ingen automatik på spil.Desuden har det svenske samfund
et generelt „kvalitetsimage“ i Danmark (Volvo, Electrolux,Ericsson osv.)
Der er dog en vis polarisering i Danmark i spørgsmålet,om „alt godt kommer
fra Sverige“.Den negative mytedannelse om Sverige i Danmark (f.eks.
„forbuds-Sverige“) skal formentlig ses i denne sammenhæng.Inspirationen
kommer desuden drypvis, dvs. med ét tiltag ad gangen. Det samlede mønster
som illustreret i figur 4.2 bliver derfor sjældent eller aldrig stillet til
debat.
Denne „lurepasserrolle“ i forhold til Sverige (jf. videre „Det gradualistiske
Danmark“ nedenfor) har både sine fordele og ulemper i forhold til en
defensiv og selvtilstrækkelig tilgang.Man lader sig inspirere af succeserne og
springer fiaskoerne over;dvs.man lærer af andres erfaring.Det vil være forkert
at operere med begrebet „idémagt“ i denne sammenhæng og f.eks.
212