Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
af<strong>vi</strong>sning af at indgå en aftale i Bonn,h<strong>vi</strong>lket indlednings<strong>vi</strong>s fik japanerne til<br />
at tøve med at ratificere Kyoto-protokollen. Da Japans tilslutning var en<br />
nødvendighed for at opnå tilstrækkelig tilslutning til at redde Kyoto-protokollen,blev<br />
der fra EU’s side (med opbakning fra G77/Kina) udfoldet betydelige<br />
bestræbelser på at overtale Japan til at tilslutte sig en aftale på trods af<br />
amerikansk modstand.Disse bestræbelser blev til manges store overraskelse<br />
kronet med held,da forhandlingsleder Jan Pronk om aftenen 21. juli kunne<br />
fremlægge et kompromisforslag til den eksisterende tekst.Efter et par dages<br />
bilaterale forhandlinger under Pronks ledelse blev der opnået enighed om<br />
en politisk aftale,som både Japan og Rusland,men ikke USA,kunne tilslutte<br />
sig. Behovet for et juridisk bindende overholdelsessystem blev udskudt til<br />
efter protokollens ikrafttræden.<br />
Den politiske aftale indebar ganske <strong>vi</strong>st en række kompromiser i forhold<br />
til de overordnede målsætninger. Det forhold,at Kyoto-protokollen „overlevede“<br />
den amerikanske modstand,betragtedes imidlertid blandt de fleste<br />
tilhængere af Kyoto-processen,herunder daværende miljøminister Svend<br />
Auken,som en sejr for en global strategi.Det bør fremhæves,at det traditionelt<br />
ikke særligt Kyoto-entusiastiske Norge med<strong>vi</strong>rkede positivt til at få<br />
Bonn-aftalen i hus, bl.a. ved på et strategisk <strong>vi</strong>gtigt tidspunkt, i en fælles<br />
pressemeddelelse med EU-landene Danmark,Sverige og Finland,at meddele<br />
sin tilslutning til den foreliggende forhandlingstekst,der skabte grundlag<br />
for Bonn-aftalen.<br />
e u i nternt<br />
Ifølge Kyoto-aftalen skal EU bidrage med en samlet reduktion på otte pct.i<br />
2012.Internt i EU er byrdefordelingen aftalt <strong>så</strong>ledes,at Danmark skal bidrage<br />
med en reduktion på 21 pct.På EU-niveauet kommer den stigende be<strong>vi</strong>dsthed<br />
om Kyoto-problematikken bl.a.til udtryk i arbejdet medVE-direktivet<br />
(VE=vedvarende energi) om vejledende målsætninger for vedvarende energis<br />
andel af elforbruget. End<strong>vi</strong>dere bør nævnes den seneste grønbog fra<br />
Kommissionen (december 2000) om „Europas strategi for energiforsyning“.Her<br />
understreges behovet for at støtte ud<strong>vi</strong>klingen af teknologier,der<br />
udnytter vedvarende energi.Grønbogens anbefalinger er især interessante,<br />
fordi spørgsmålet om EU’s forsyningssikkerhed ikke begrænses til spørgsmålet<br />
om adgang til fossile brændstoffer som olie og gas,men kobler energiog<br />
klimapolitik og pointerer behovet for at ud<strong>vi</strong>kle miljø- og energirigtig<br />
teknologi og begrænse det samlede energiforbrug. I lys af at EU i dag<br />
147
Change language