Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

1999 bandt EU-landene sig imidlertid internt til meget begrænsede landbrugsreformer.Da
man ikke vil rippe op heri,er stormløbet fra USA,Canada
og den tredje verden mod den fælles landbrugspolitik løbet ud i sandet.Men
det samme er naturligvis EU’s offensive intentioner. Dette har været status
quo fra Seattle over Qatar til den ny handelsrunde, der nu er igangsat. Da
Danmark ikke har villet svække EU’s forhandlingsposition,har man optrådt
loyalt over for Berlin-aftalen – holdt lav profil.Man har ikke villet sætte andre
interesser på spil for at få skred i forhandlingerne.Anderledes udtrykt:EU’s
defensive strategi er Danmarks strategi; man kan derfor ikke p.t. tale om en
selvstændig dansk strategi.
Danmark over for menneskeglobaliseringen.Når der bortses fra uforpligtende former
for menneskeglobalisering som turisme eller danskere,der „viser flaget“
i det fjerne,er denne type globalisering tydeligvis noget,den danske politiske
kultur ikke bryder sig om – især ikke når flygtninge/indvandrere retter blikket
mod Danmark. Det er muligt, om end diskutabelt, at fortolke vores
rekordstore ulandshjælp,øststøtte og FN-engagement som bl.a.et forsøg på
at komme menneskeglobalisering i forkøbet – dvs.som en forebyggende foranstaltning,så
menneskers incitament til at flytte eller flygte forsvinder.Et par
initiativer i 2002 peger i denne retning (jf. s. 228).De vigtigste foranstaltninger
træffes imidlertid i Danmarks egen lovgivning med henblik på at gøre
Danmark mindre attraktivt for udlændinge og reducere det antal,der faktisk
får fodfæste i Danmark.De udlændinge,der alligevel måtte opnå dette,gælder
det om at få integreret så hurtigt som muligt og undgå ghettodannelser.
Integrationen skal i videst muligt omfang foregå på danske præmisser, dvs.i
relation til (sjældent specificerede) „danske værdier“. Nydanskernes medbragte
kultur skal i hvert fald ikke opmuntres. 47 Formålet er med andre ord,
at de mere eller mindre assimileres ind i det eksisterende danske samfund –
ikke at det danske samfund transformeres til et multietnisk samfund (dvs.et
tilpasset samfund med etniske minoritetsrettigheder,flere i princippet ligeberettigede
kulturer mv.).Som det udtrykkes diplomatisk:„Dansk udlændingelovgivnings
målsætning om en vellykket integration risikerer derfor i
yderste konsekvens at blive forvekslet med assimilation“. 48 Det multietniske
samfund er de toneangivende politiske partier tilsyneladende imod,om end
det som nævnt sjældent siges direkte.
Almindelig arbejdskraftindvandring har der i mange år været lukket for.
Og den arbejdskraftmangel, der af rent demografiske grunde vil opstå i
Danmark fra 2005, navnlig,søges kun tøvende imødegået ved headhunting
205