Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

… det er de menneskeretlige minimumsregler, snarere end ønsket om at
øge beskyttelsen af udlændinge, der udgør rammerne for lovgivningsmagtens
regulering af udlændingeområdet (Det Danske Center for Menneskerettigheder,
2001: 36).
Den udviste opfindsomhed på afgrænsede områder for at tætne læhegnet
kan måske rent teknisk leve op til begrebet „foregangsland“. Men det var
næppe denne defensive opfindsomhed, kampagnens ophavsmænd havde
forestillet sig.
noter
1 Tilsvarende udlægninger af en sådan dualisme findes hos Knudsen (1996), Haarder
(1997: 10, 16-17), Østergård (1998) og Mouritzen (1999). Østergård opererer med
begrebet „lilleput-selvglæde“ (1988).
2 Østrig har i efterkrigstiden defineret sig selv som „offernation“, uagtet den historiske
virkelighed. Møntet på de her nævnte lande samt Schweiz har også været
anvendt begrebet „velfærds-chauvinisme“ i den internationale presse: i takt med
stigende velfærd har man objektivt mere at miste og udvikler derfor, ifølge denne
tolkning, en art paranoia i forhold til f.eks. flygtninge og indvandrere.
3 En arkæologisk inspireret aflejringsmodel møntet på statsforvaltningens historiske
udvikling formuleres hos Knudsen (1993: 28).
4 I Kompetencerådets rapport 1999 scorer danskerne lavest på „evne til at håndtere kulturforskelle“
blandt alle de kompetencer, der måles (afsnit 2.5 og 2.16).
5 En enkelt erfaren politiker lægger dog lidt afstand til forestillingen om én klar dansk
interesse: „dette er i høj grad en udenrigsministeriel tankegang, og man kan spørge
sig selv, om den holder“ (i 27).
6 Udtrykket bruges i Notat om den administrative organisation af Danmarks deltagelse i
EF-samarbejdet (Markedssekretariatet, 1972). Den udførligste redegørelse for tilkomsten
af det danske koordinationssystem findes hos Højbjerg & Pedersen (2002).
7 Dette skete i øvrigt også på andre områder end EU (i 12). Specielt fremhæves øststøttepolitikken.
Det påpeges f.eks., at Danmark har fået for lidt udenrigspolitisk ud
af sin store øststøtte, fordi der har manglet en stram overordnet styring fra UM.
8 Om skyggeorganisering i erhvervsministeriet, se Esmark (2002).
234