Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

For det andet blev kronen ramt af to valutakriser i forbindelse med Ruslandskrisen
i august-september 1998. Selvom valutakriserne var mindre
alvorlige, kom de som et chok for regeringen. Lige siden 1993 havde Danmark
gjort sig stor umage med at opfylde Maastricht-traktatens konvergensbetingelser
til trods for undtagelsen fra den fælles mønt. Regeringens
og Nationalbankens motivation for at føre en politik,der til punkt og prikke
opfyldte konvergensbetingelserne var, at dette kunne skabe større troværdighed
om fastkurspolitikken.Med andre ord:som følge af at Danmark havde
tilkendegivet,at det ikke agtede at deltage i den fælles mønt,skulle det gøre
sig mere umage i sin økonomiske politik for at overbevise valutamarkederne
om,at fastkurspolitikken ville blive bibeholdt.Dette tilsyneladende paradoks
kan føres tilbage til tesen om,at Danmark virtuelt deltager i den fælles
mønt:der er ud fra en økonomisk synsvinkel i princippet ikke nogen forskel
på helt faste valutakurser og en fælles mønt.Ikke desto mindre blev kronen
angrebet af valutamarkederne i august og september 1998. En række andre
EU-lande lå knap så pænt med hensyn til opfyldelsen af konvergensbetingelserne,men
eftersom valutamarkederne vidste,at de med sikkerhed ville
deltage i den fælles mønt få måneder senere, blev disse landes valutaer ikke
angrebet.Valutakriserne overbeviste regeringen og de borgerlige oppositionspartier
om,at selv en meget stabilitetsorienteret økonomisk politik
ikke var en garanti for,at kronen kunne holdes fast over for euroen.Så længe
Danmark stod uden for den fælles mønt,ville kronen forblive sårbar.
Men der eksisterede stadig et stort problem, som afholdt statsministeren
og regeringen fra offentligt at tage ØMU-undtagelsen op til fornyet overvejelse:den
folkelige opinion.Denne ændrede sig dog radikalt i lyset af valutakriserne.
Den 12. oktober 1998 kunne Greens Analyseinstitut, der som det
eneste opinionsinstitut havde foretaget månedlige målinger af danskernes
holdning til forbeholdene siden 1993, offentliggøre en meningsmåling,der
for første gang viste tilslutning til at ophæve ØMU-forbeholdet – også
blandt Socialdemokratiets vælgere. Få dage senere luftede statsministeren
for første gang offentligt tanken om at gennemføre en folkeafstemning.
Efter en række interview i førende danske dagblade blev dette evident få
uger senere, selvom statsministeren ikke ville sætte en dato på folkeafstemningen.
Hans argument var, at man først skulle have en grundig folkelig
debat om fordele og ulemper ved at deltage i den fælles mønt.Man skulle
ikke gentage fejltagelserne fra 1992.
To andre udviklinger på EU-plan styrkede regeringens overbevisning om,
at det var på tide, at Danmark ændrede sin stillingtagen til den fælles mønt.
162