Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Muligheden for at udøve et politisk lederskab i internationale organisationer
har således de bedste vilkår,hvis lederen har et solidt parlamentarisk flertal
bag sig i sit bagland. EU’s særlige konstruktion med et overnationalt
organ (Kommissionen),transnationale interesseorganisationer og 15 nationalstater
med hver deres regeringer, parlamenter og interessegrupper, gør
det særdeles vanskeligt at udøve et politisk lederskab på den internationale
scene. Ofte kommer EU’s positioner i internationale forhandlinger til verden
på baggrund af vanskelige og skrøbelige kompromiser mellem medlemsstaterne.
Eftersom Kommissionen skal tilgodese mange nationale og transnationale
interesser, er det karakteristisk, at dens forhandlingsoplæg emnemæssigt
ender med at blive meget omfattende. På det handelspolitiske område forstærkes
denne tendens af globaliseringsprocessen og af, atWTO siden Uruguay-runden
(1986-93) har bevæget sig „bag om grænsen“ til også at
omfatte handelspolitiske spilleregler, som berører en lang række reguleringspolitikker,som
førhen blev betragtet som eksklusivt nationale (se kapitel
2). Eftersom EU’s økonomiske samarbejde befinder sig på et mere fremskredent
stadie end WTO – samarbejdet er både bredere og dybere – og
EU’s økonomiske reguleringsstandarder generelt ligger i top på verdensplan,
har EU både en interesse i at få udvidetWTO’s dagsorden med nye
emner og få hævetWTO-standarderne, så europæiske virksomheder stilles
på mere ligelige vilkår med udenlandske konkurrenter i den internationale
økonomiske konkurrence. Inden for handelspolitikken kaldes denne offensive
globaliseringsstrategi for „level the playing-field“. EU’s særlige variant
af strategien er blevet kaldt for euroglobalisme.
f ort e uropa : e u i def e n s iven
Efterhånden som WTO’s dagsorden udvides til også at omfatte indenlandske
reguleringspolitikker, har EU imidlertid også en interesse i at beskytte
sin acquis (dvs.sine politikker, reguleringer mv.).Med deltagelsen i WTO
forpligter EU og dets medlemsstater sig til at overholde WTO’s aftaler og
regler.For EU er det derfor afgørende,at disse aftaler og regler er forenelige
med EU’s interne aftaler og regler. Denne defensive WTO-strategi er
beslægtet med „Fort Europa-strategien“. Men som antydet kan EU i
WTO-sammenhæng ikke bare følge en defensiv strategi,som tager sigte på
at beskytte acquisen.Som nævnt har EU også et stærkt incitament til at følge
en offensiv strategi.
136