Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

tere 1.000 flygtninge i stålcontainere, som reaktion på kommunernes modvilje,vakte
f.eks.international opmærksomhed:„At indkvartere mennesker
i containere er ikke værdigt iVesteuropa“, hed det fra FN’s Flygtningehøjkommissariat
(B.T., 25. maj 2001). Navnlig i kølvandet på valgkampagnen i
november 2001 har Danmark fået megen negativ international pressedækning.
Dette har ikke kun været i Danmarks nære udland, men også f.eks. i
NewYork Times, BBC World, The Guardian, Le Figaro, Frankfurter Allgemeine
Zeitung, Economist osv. 67 I betragtning af hvor sjældent Danmark omtales
disse steder, er det så meget desto mere uheldigt, at det sker i så utvetydigt
negative vendinger. I betragtning af internationale stereotypers sort-hvide
karakter er der risiko for,at Danmark skifter image fra det tidligere romantiserede,
rosenrøde til noget kulsort.Renommé tager lang tid at flosse – men
så sandelig også at genopbygge.
Politisk har reaktionerne naturligt nok været mere afdæmpede. Men som
udtrykt af EU’s tidligere formand,den belgiske premierministerVerhofstadt
(25. november 2001), „står EU meget stærkere over for en eventuel Danmark-sag
end man gjorde i Østrig-sagen“ (Nice-traktaten, artikel 7 EU).Den
danske regerings udlændingepolitik gav i maj 2002 anledning til heftig
dansk-svensk polemik på såvel regerings- som partiplan. Regeringspartiet
Venstre er tilsyneladende lagt på is af sine nordiske søsterpartier og har modtaget
stærke reaktioner i ELDR,det europæiske liberale parti.
Et skadet renommé kan hæmme Danmarks gennemslag i forskellige sammenhænge.Som
en baltisk diplomat udtrykker det:
Det lyder hult, når danske diplomater og politikere fortæller os, at vi ikke
må diskriminere mod det russisktalende mindretal, når I selv bruger en
hel valgkamp på at diskutere diskrimination af udlændinge (citeret fra
Mandag Morgen, 12. november 2001: 27).
Med andre ord: det kan „bruges“ imod os. Den danske troværdighed, og
dermed indflydelse, forringes – i hvert fald vedrørende menneskerettighedsspørgsmål,
som fortsat synes at være højprioriterede i dansk udenrigspolitik.
68
i for svar sposition vis-a-vis eu
Områderne spiller naturligvis sammen.Selvom udlændingepolitiske spørgsmål
ikke havde afgørende betydning for nej’et i 1992,vil
220