Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

gav kampagnen et stort skub fremad,men den blev herved mere en teknisk
øvelse end en politisk“. Karakteristisk nok var Finansministeriet koordinator
på kampagnen/skriftserien og leverandør af de første udspil;herved kom
økonomisk tænkning/statistik til at stå helt centralt.Det er måske netop her,
vi har nøglen til ambivalensen: at Aukens oprindelige idé – foranlediget af
reel foregang på hans eget område – blev overskygget af en måleteknik,gennem
hvilken man kan sammenligne en række lande i nogle i princippet vilkårlige
henseender. Herved blev kampagnen domineret af den kvantitative
OL-ideologi: vitius, fortius, altius (hurtigere, kraftigere, højere) snarere end
nye idéer. „Hvem springer højest?“ og „hvilken placering opnår vi?“ kom
til at overskygge en mere grundlæggende diskussion om,hvilken springmetode
der er mest effektiv (saksespring,væltespring,Fosbury flop osv.)
e r danmark så et foregangsland?
Hvordan forholder Danmark sig til denne sidstnævnte forståelse af „foregangsland“?
Ser vi på regeringens faktiske strategier som analyseret tidligere
i dette kapitel,er det slående,at der kun er tale om dansk foregang på enkelte,
spredte områder. Danmark har gennemgående valgt en defensiv strategi
over for globaliseringen,europæiseringen og den nære transnationalisering
(tese 3). En væsentlig forklaring herpå er, at sådan har befolkningsflertallet
ønsket det.
Lad os se på nogle områder, der tilsyneladende afviger fra dette generelle
mønster – og som kandiderer til at være foregangsområder:
– parlamentarisk demokrati. Danmark har en stærk parlamentarisk tradition,
herunder mulighed for parlamentarisk mistillidsvotum til den enkelte
minister. Folketingets kontrol med EF/EU-politikken – som ikke alene
skyldes den demokratiske tradition,men også den folkelige EF/EU-skepsis
– er som nævnt den stærkeste parlamentariske kontrol i EU (om end dens
centralisme forhindrer den i at være endnu bedre; jf. kapitel 7). Det danske
Markeds-/Europaudvalg har altid vakt både forundring og beundring i EF
(„EF’s trettende medlem“, Jacques Delors); udvalget har inspireret specielt
Sverige og Finland (Hegeland & Mattson, 1995).Med EU’s fokus på nationale
parlamenter i medfør af Amsterdam-traktaten (1998) er der udsigt til,at
Folketinget vil tiltrække sig yderligere europæisk interesse.
Et andet – mere beskedent, men nok så sigende – udslag af Danmarks
avantgardeposition på området er, at det er lykkedes folketingspolitikere fra
226