Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I forhold til realiseringen af et transnationalt fællesskab er EØF-traktatens<br />
største bidrag fællesmarkedet (h<strong>vi</strong>lket senere bliver til „det indre marked“).<br />
Fællesmarkedet er grundlæggende et ideal om skabelsen af et marked,hvor<br />
nationale grænser er ophævet.Målsætningen er varers,personers,tjenesteydelsers<br />
og kapitalens frie bevægelighed på tværs af nationale grænser.Realiseringen<br />
af et fællesmarked indebærer grundlæggende, at nationale grænser<br />
fortolkes som barrierer for fri bevægelighed på dette marked.Skabelsen af et<br />
fællesmarked er i den forstand en strategi til fremme af økonomisk transnationalisering.Det<br />
handler om transnationalisering af selve økonomiens bærende<br />
mekanisme,nemlig markedet.<br />
EØF-traktaten er en „rammetraktat“.Dvs.at der nok fremføres mere eller<br />
mindre overordnede målsætninger,men at det kun i ringe omfang specificeres,<br />
hvordan disse målsætninger skal opfyldes. Ikke desto mindre lykkedes<br />
det at opfylde nogle af disse målsætninger,endda før deadline.Fællesskabets<br />
første år var i den forstand en relativ succes.Det lykkedes at realisere en toldunion<br />
pr. 1.juli 1968.Told mellem medlemslandene var afskaffet,og der indførtes<br />
en fælles toldtarif over for tredjelande.Af<strong>vi</strong>klingen af nationale grænser<br />
i form af toldsatser på importerede varer er selvfølgelig et skridt på vejen<br />
mod et fællesmarked,om end der er tale om et mindre skridt.Som det fremgår<br />
af debatter om fortolkningen af EØF-traktatens <strong>vi</strong>de bestemmelser i<br />
perioden,omfatter realiseringen af et fællesmarked ydermere af<strong>vi</strong>kling af<br />
„toldlignende foranstaltninger“,af<strong>vi</strong>kling af kvantitative restriktioner (kvoter,<br />
kvotelignende foranstaltninger, statslige monopoler),potentielt skattegrænser<br />
og ikke mindst tekniske handelshindringer.Disse hen<strong>vi</strong>ser til nationale<br />
barrierer i form af forskelle i medlemsstaternes lovgivning. 12 Ingen af<br />
disse næste skridt på vejen mod et fællesmarked blev dog umiddelbart taget,<br />
eftersom samarbejdet røg ud i en krise.<br />
anden fase ( 19 74 - 19 85 )<br />
Ud over selvfølgelig at være Danmarks første og andet år som medlem var<br />
1973/74 og<strong>så</strong> overgangen til en periode, der ofte karakteriseres som „eurosclerose“<br />
eller „europessimisme“ i EF- og EU-forskningen. 13 Der er tale<br />
om en periode, hvor der blev taget meget få eller næsten ingen afgørende<br />
skridt mod realiseringen af de mål, der var forudstukket i EØF-traktaten.<br />
Hverken EØF-traktatens fællesmarked eller samordningen af den økonomiske<br />
politik kom meget nærmere. Et konkret udtryk for denne ud<strong>vi</strong>kling<br />
<strong>så</strong>s allerede i 1966 med det <strong>så</strong>kaldte Luxembourg-forlig,der knæsatte prin-<br />
82
Change language