Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

et – via genuine europæiske partier – kunne man forestille sig,at de nationale
partier systematisk brugte deres MEP-repræsentanter som en udkigspost
(„early warning“) og „forlænget arm“.MEP’erne skulle ifølge denne
tankegang styres langt tættere af deres respektive partier og integreres langt
mere i de tilsvarende folketingsgrupper; i yderste konsekvens skulle man
operere med dobbeltmandater.Som vi har set i forbindelse med tese 1,forekommer
en sådan styring imidlertid langtfra i en dansk sammenhæng (kun
Venstre opererede indtil for nylig med dobbeltmandater, f.eks.) MEP’erne
befinder sig i en art ingenmandsland mellem deres europæiske partikolleger
og deres danske moderpartier. Kontakten hjemover er personafhængig og
dermed tilfældig. Med den tættere styring ville man også kunne overvinde
den „ude af øje,ude af sind“-mekanik,som MEP’erne øjensynlig er underkastet
i dag (i 14).
Vedrørende(c): Vi har i tese (1) analyseret måden, hvorpå kontrollen med
den udøvende magt er grebet an. Den stramt nationalt koordinerede
respons på transnationaliseringen (i praksis europæiseringen) indebærer en
delvis „udenrigspolitisering“ heraf;Danmark skal kunne tale med én stemme
over for sin omverden.Koordineringsopgaven varetages i den udøvende
magt af Udenrigsministeriet (i forhold til ressortministerierne).For at sikre
demokratisk kontrol med denne konstruktion har man i den lovgivende
magt etableret Europa-udvalget (EUU),der varetager Folketingets mandatgivning
(i stedet for fagudvalgene).Formelt – og måske også reelt – er dette
den stærkeste parlamentariske kontrol i EU (f.eks.Mouritzen, 1997: 114-
131). 36 EUU’s indflydelse forstærkes af det faktum,at danske regeringer sjældent
råder over et flertal i Folketinget; derfor skal flertallet sikres netop i
EUU.
Men magten over EU-politikken i Folketinget kommer med dette system
til at ligge hos partiernes topfolk i EUU i stedet for mere specialiserede – og
substantielt sagkyndige – parlamentarikere i fagudvalgene (EU-forslag vedrørende
f.eks. indre marked har ofte en meget teknisk karakter, der kræver
betydelig fagkundskab).Topfolkene opsamler over tid betydelig erfaring
med EU-sager, mens resten mister føling med EU og dermed en stigende
del af dansk lovgivning.Vi får et A-hold og et B-hold af danske parlamentarikere.
37 Den politiske debat bliver delt i en „dansk“ debat og en EU-debat,
selvom virkeligheden er integreret. Den parlamentariske kontrol med EUdebatten
bliver topstyret,dvs.udført af A-holdet.Kontrollen virker også summarisk
i kraft af det meget store antal EU-retsakter, der skal behandles pr.
møde. 38 Europa-udvalget er en flaskehals i det samlede danske EU-beslut-
197