Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Danmark som stat tilstræber klare linjer i forhold til udlandet og en stramt koordineret
tilgang til transnationaliseringen (tese 1).
Tesen holder. Danmark vil opretholde klare linjer eller, anderledes udtrykt,
minimere gråzoner.Dette kan ske enten ved at „fordanske“ gråzonerne gennem
centraliseret koordination (som regel) eller det modsatte – at overlade
dem til udlandet.
Den i særklasse stærkeste udfordring i disse år til ønsket om klare linjer
kommer fra EU-systemet og dets mange politisk-bureaukratiske gråzoner.
Ministerrådets sektoropdeling af politik søges imødegået fra dansk side gennem
en stram, centraliseret koordination af dansk politik på de forskellige
områder – faktisk nordisk rekord og noget nær EU-rekord.Danmarks talen
med én stemme over for EU underkastes en lige så centraliseret Folketingskontrol.
I beslutningernes forberedelses- og implementeringsfaser forekommer en
bureaukratisk/ekspertisemæssig netværksdannelse, som Kommissionen
opmuntrer. Danskere udpeget til Kommissionens ekspertkomiteer er det
imidlertid Danmarks ambition at „holde styr“ på, i hvert fald i store træk
(dette er dog ikke noget specielt for Danmark).Under alle omstændigheder
kan de nationale parader hæves,hvis en større sag er under opsejling i de
transnationale netværk. Danske internationale embedsmænd, herunder EUkommissæren,indgår
derimod ikke i nogen dansk koordination.De betragtes
ikke som nogen „bagdør“ til indflydelse;vi er „the nice guy“,der følger
internationale organisationers formelle regler. Danske internationale
embedsmænd anses „tabt for fædrelandet“; her skubber vi med andre ord
gråzonen fra os.
De parlamentariske gråzoner betyder meget lidt. EP er mere sekundært i
Danmark end i de fleste andre medlemslande.Samlet er det således oplagt,at
forventningerne fra tese 1 stemmer med det observerede: Danmark vil
minimere gråzoner i forhold til udlandet.
Tese 1 har konsekvenser for demokratiets vilkår i Danmark:
Transnationaliseringen har relativt styrket den udøvende i forhold til den lovgivende
magt i Danmark (tese 2).
Tesen holder i forhold til vore interview. Som ved tese 1 er det europæiseringen,der
er i fokus.I forhold til øvrig transnationalisering er det i særklasse
den,der har påvirket de centrale politiske institutioner i Danmark og deres
244