Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
der for penge- og valutamarkederne og vedrørende kommunikation. I<br />
øvrigt peger trenden i forskellige retninger:<strong>vi</strong> har områder præget af globalisering<br />
(miljøområdet,flygtningestrømme),men og<strong>så</strong> områder med deglobalisering<br />
(indvandring).<br />
På det europæiske niveau er dynamikken derimod politisk-institutionel<br />
(EU).Efterkrigstidens europæisering er et politisk program,et forsøg på<br />
transnationalisering „under kontrol“.Dette indebærer den grad<strong>vi</strong>se etablering<br />
af en styreform inden for rammerne af dette program og realiseringen af<br />
et transnationalt fællesskab medlemslandene imellem.I EU følges det transnationale<br />
og det overnationale ad; økonomisk transnationalisering følges<br />
med politisk-retlige aktioner.I den forstand har europæiseringen,hvad globaliseringen<br />
mangler:en politisk-retlig styreform til at matche transnationaliseringen.<br />
Dette er da og<strong>så</strong> blevet et vægtigt argument for eurotilhængere,<br />
ligesom tankegangen ligger til grund for euroglobalismen: tanken om en<br />
eksport af europæiske succeser – f.eks.standarder – til det globale. 1<br />
Den nære transnationalisering,der startede med skandina<strong>vi</strong>smen i midten<br />
af det 19.århundrede og har sin styrke i det identitets- og idémæssige,var i en<br />
lang periode verdens eneste væsentlige transnationalisering mellem selvstændige<br />
stater.Den <strong>vi</strong>gtigste faktor på dette niveau for Danmark i efterkrigstiden<br />
– og stadig den dag i dag – har været idédiffusion fra Sverige. Dynamikken<br />
i den meget nære, lokale transnationalisering gælder i praksis kun<br />
Øresundsregionen (endog med forbehold), idet region Sønderjylland/<br />
Schleswig er afgørende hæmmet af græsrodsmodstand/skepsis fra dansk side.<br />
Vi har godtgjort,at dynamikkerne er selvstændige:selvom de kan være<br />
mere eller mindre forbundne,har de hver især deres egen iboende „motor“.<br />
Men dette betyder ikke,at de blot ruller hen over staterne/nationerne.Staten<br />
kan,som verdens stærkeste aktør,med udbytte iværksætte forskellige strategier<br />
over for de transnationale dynamikker,bl.a.afhængig af hvad dens politiske<br />
kultur måtte mene herom. Samtidig sætter befolkningens mentale<br />
interessesfære afgørende grænser for,hvad teknologiske eller andre dynamikker<br />
betyder i praksis.Dette <strong>vi</strong>l samlet sige,at der ikke er nogen determinisme<br />
(forudbestemthed) i de transnationale dynamikkers „hærgen“,hverken i<br />
globaliseringen eller nogen af de andre.Det er de politiske rammebetingelser,der<br />
afgør,om <strong>vi</strong> kan forvente fortsat globalisering eller deglobalisering i<br />
fremtiden.<br />
Inden <strong>vi</strong> fokuserede på de danske substantielle strategier over for transnationaliseringen,analyserede<br />
<strong>vi</strong> først Danmarks overordnede tilgang hertil:<br />
243
Change language