Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gørende skridt <strong>vi</strong>dere mod det transnationale fællesskab og spor af endnu et<br />
tilbageslag.<br />
første fase (1951-19 73)<br />
Bestræbelserne på opbygning af et nyt europæisk samarbejde umiddelbart<br />
efter anden verdenskrig resulterede i et utal af forhandlinger og mere eller<br />
mindre forpligtende dokumenter. 10 I tilbageblik står EKSF-traktaten (Traktat<br />
om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) fra 1951 frem som startskuddet til<br />
ud<strong>vi</strong>klingen af det samarbejde, der blev til EF og EU. Som sagt vedrørte<br />
EKSF-traktaten noget <strong>så</strong> jordnært som reguleringen af de oprindelige seks<br />
medlemmers kul- og stålindustri, men på trods af denne sektorielle<br />
begrænsning var traktaten væsentlig for den senere historie, eftersom den<br />
udgjorde en væsentlig referenceramme for den langt mere omfattende<br />
EØF-traktat (Traktat om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab).<br />
EØF-traktaten blev vedtaget sammen med Euratom-traktaten (Traktat om<br />
Det Europæiske Kerneenergifællesskab) i Rom i 1957,og dermed var EF’s traktatretlige<br />
grundlag etableret.Mellem 1957 og 1986 var den eneste afgørende<br />
ændring af traktatgrundlaget vedtagelsen af „Fusionstraktaten“ (Traktat om<br />
oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for de europæiske fællesskaber) i<br />
1965. 11 Selvom fundamentet for EF fra 1957 omfatter tre traktater, er det<br />
først og fremmest EØF-traktaten,der er afgørende for ud<strong>vi</strong>klingen.EKSFtraktaten<br />
og Euratom-traktaten er begge smalle,erhvervssektorielt begrænsede<br />
traktater, der på den anden side stiller ganske <strong>vi</strong>dtgående beføjelser til<br />
rådighed for de europæiske institutioner <strong>vi</strong>s-a-<strong>vi</strong>s de nationale institutioner.<br />
Med andre ord er EKSF-traktaten og Euratom-traktaten yderst smalle,men<br />
på den anden side og<strong>så</strong> ganske dybe.<br />
Med EØF-traktaten er det omvendt. For <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dt angår bredden opstiller<br />
EØF-traktaten i artikel 2 helt generelt to overordnede mål: realiseringen af<br />
et „fællesmarked“ og en „grad<strong>vi</strong>s tilnærmelse af medlemsstaternes økonomiske<br />
politik“. I udgangspunktet kan fællesmarkedet forstås som en erhvervsog<br />
handelspolitik, mens den økonomiske politik i højere grad sigter til den<br />
økonomiske makropolitik. Samtidig er traktaten i udgangspunktet langtfra<br />
<strong>så</strong> dyb som EKSF-traktaten og til dels Euratom-traktaten. Ganske <strong>vi</strong>st<br />
overtager EØF-traktaten grundlæggende den institutionelle arkitektur fra<br />
EKSF-traktaten, men de nye europæiske institutioners beføjelser bliver<br />
ikke lige <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dtgående <strong>vi</strong>s-a-<strong>vi</strong>s de nationale politisk-administrative institutioner.<br />
81
Change language