Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kraft (Bertel Dahlgaard) blev ombudsmandsinstitutionen formuleret som en<br />
mulighed (et kompromis, eftersom departementscheferne i kommissionen<br />
overvejende var mod<strong>vi</strong>llige);pennefører menes at have været juraprofessor<br />
Poul Andersen,Københavns Universitet,„i nær forståelse med hans svenske<br />
ven og kollega, juraprofessor Nils Herlitz [ved Stockholms Högskola]“<br />
(H<strong>vi</strong>dt, 1996).Og<strong>så</strong> i den parallelt arbejdende forfatningskommission vandt<br />
forslaget gehør;Nils Herlitz blev hentet til København som rådgiver.I løbet<br />
af foråret 1952 udspandt der sig en livlig debat for og imod forslaget;professor<br />
W.E.von Eyben gik i polemik med sin kollega Poul Andersen,idet han<br />
efter et studium af den svenske ordning var kommet til den konklusion,at<br />
den ikke egnede sig til en dansk sammenhæng. I den politiske proces blev<br />
forslaget til ombudsmandens <strong>vi</strong>rke efterhånden beskåret som led i kompromiser<br />
med skeptikerne; det blev endeligt vedtaget i 1954. Efter nogle års<br />
erfaringer med den nye institution vandt den almindelig anerkendelse i det<br />
danske politiske system. Det lykkedes efterhånden Stefan Hurwitz, embedets<br />
første indehaver, at „gøre sig og sit embede verdensberømt,<strong>så</strong> alverden<br />
siden troede,at det var ham og hans lille fædreland,der havde opfundet denne<br />
institution“ (ibid.: 7).<br />
Lad os kort sammenfatte forløbet. Da baggrundssituationen i Danmark<br />
var „moden“ – <strong>så</strong>vel i 1930’erne som i 1950’erne – havde man det svenske<br />
eksempel ved hånden. Det danske foregangsparti i denne idéfase synes at<br />
have været RadikaleVenstre. 12 I debat-/udredningsfasen står diffusionen<br />
og<strong>så</strong> centralt; hovedkanalen er et juridisk fagfællesskab mellem professorer<br />
ved henholds<strong>vi</strong>s Københavns Universitet og Stockholms Högskola. Selve<br />
beslutningsfasen præges imidlertid af en rent dansk dynamik.Værdien af det<br />
svenske eksempel lå i legitimeringen af forslaget; støtterne mente at kunne<br />
overbe<strong>vi</strong>se skeptikere ved at hen<strong>vi</strong>se til erfaringerne i Sverige (<strong>vi</strong> <strong>så</strong> dog<br />
og<strong>så</strong>, at de svenske erfaringer blev brugt af en skeptiker). I selve udførelsesfasen,den<br />
konkrete udmøntning af,hvordan embedet skulle se ud,står forbilledet<br />
igen centralt. Bearbejdelsen til en dansk kontekst (Czarniawska &<br />
Sevóns, 1996; Sahlin-Andersson, 2001: 50) var i det her aktuelle eksempel<br />
overraskende beskeden,i betragtning af forskellene i forvaltningstradition<br />
mellem de to lande.<br />
plejer det at være <strong>så</strong>dan?<br />
Diffusionskanalerne i eksemplet <strong>vi</strong>rker rimeligt typiske i forhold til den<br />
mangfoldighed af andre eksempler, der kan opstilles (figur 4.2).Idédiffusio-<br />
108
Change language