Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

cippet om,at det enkelte medlemslands nationale særinteresse vejer tungere
end det europæiske samarbejde. 14 Fællesskabets krise blev dog for alvor
dominerende i 1970’erne, hvor økonomisk recession og energikriser medførte,at
medlemsstaterne i vidt omfang vendte Fællesskabet ryggen og skuede
indad.Umiddelbare nationale kriseforanstaltninger kom på dagsordenen til
fordel for realiseringen af EØF-traktatens målsætninger.
De første tegn på afslutningen af denne årelange krise var det såkaldte „30.
maj mandat“ fra 1980. Dette indebar, at Rådet pålagde Kommissionen at
komme med forslag til strukturelle ændringer og tilpasninger af EF’s budgetter
og politikker.Dette skete blandt andet for at undgå de problemer,der
tidligere havde været med Storbritanniens bidrag til budgettet. Et andet
afgørende skæringspunkt var maj 1982, hvor der på trods af protester fra
danske,britiske og græske landbrugsministre gennemførtes en flertalsbeslutning
om landbrugspriserne for 1982-83 i Rådet. Dermed aflivedes den
vetoret, der havde været praktiseret siden Luxembourg-forliget fra 1966.I
bakspejlet står det dog klart, at det først og fremmest var programmet til
realisering af det indre marked fra 1985,der markerede afslutningen på Fællesskabets
kriseår og indvarslede en periode med udvidelse og stabilisering
af det europæiske samarbejde.
tre dje fase (1985-19 92)
Programmet til realisering af det indre marked ligger selvfølgelig i direkte
forlængelse af det fælles marked,der allerede er nævnt i EØF-traktaten.Men
det indre marked („Single European Market“) var ikke kun et forsøg på at
opfriske et projekt med et andet navn.Det indebar også en markant omdefinering
af, hvad dette marked er for en størrelse. Kort sagt indebar det indre
marked,at medlemsstaternes nationale grænser udpegedes som hindringer
for fri bevægelighed på en noget anden måde end den,der havde været gældende
siden EØF-traktatens vedtagelse i 1957. Denne nye forståelse af Fællesskabets
store markedsprojekt fremlagdes først og fremmest i en hvidbog
fra Kommissionen i 1985.
I hvidbogen fremlagdes et katalog over små 300 konkrete foranstaltninger,
der skulle iværksættes,for at man kunne overholde den forudskikkede dato
for det indre markeds realisering nytårsaften 1992 (Commission of the
European Communities, 1985). Baggrunden for dette katalog er en sondring
mellem tre måder, hvorpå nationale grænser kan udgøre en barriere
for fri bevægelighed: ved at opstille fysiske hindringer (grænsekontrol af
83