Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Denne udvikling fører imidlertid ikke automatisk mod det multietniske
samfund med i princippet ligeberettigede kulturer mv.,og det monoetniske
samfund kan meget vel forblive som ideal i vide kredse.Det danske samfund
kan let blive låst fast i den nuværende „hverken/eller“ situation. I kraft af
politikernes p.t.defensive strategi – som der nu er investeret megen politisk
prestige i – vil udviklingen under alle omstændigheder gå langsomt og gradvist.Med
den anlagte strategi vil der gå meget lang tid,før regeringen,eller
politikerne i bredere forstand,måtte erklære,at „Danmark er i dag et multietnisk
samfund“. Men gradualismens svaghed er, at pinen bliver trukket i
langdrag.Resultatet bliver en intensivering af den langtrukne danske identitetskamp
mellem tilhængere og modstandere af et multietnisk samfund,som
har domineret den danske dagsorden siden – groft sagt – 1997.Udlændingeområdet
har været det overordnede tema ved kommunalvalget i november
1997, folketingsvalget marts 1998 og folketings- og kommunalvalget
november 2001. Det dominerer avisernes læserbrevsspalter 64 såvel som den
offentlige debat i øvrigt.Til sammenligning med parlamentsvalgene i vore
to nabolandeTyskland og Sverige 2002 kan nævnes,at „udlændingespørgsmålet“
kun spillede en rolle de sidste par dage af den tyske valgkamp, og at
det af svenske vælgere kun blev rangeret som det tolvte (!) vigtigste valgtema
(SIFO-undersøgelse; Aftonbladet, 1.september 2002).„Det er paradoksalt,at
man i et land, der har så relativt få udlændinge, i den grad har diskuteret
udlændingepolitik“(Frankfurter Rundschau, 19.november 2001).
Det kan se ud som en række småbureaukratiske kampe og debatter om
f.eks. butiksekspedienters hovedtørklæder, muslimske gravpladser i Danmark
eller støtte til modersmålsundervisning. Men i virkeligheden handler
det om Danmark som et monoetnisk kontra et multietnisk samfund. En
sådan identitetskamp har Danmark ikke oplevet siden helstatens opgør mellem
det „rent“ danske og det multinationalt dansk-tyske i første halvdel og
midten af 1800-tallet (Haarder, 1997; Østergård, 1998: 282-336),hvor tyskere/holstenere
efterhånden blev fortrængt fra samfundet og statens embeder
(opgøret endte med et monoetnisk,men territorielt formindsket Danmark
efter nederlaget i 1864).Som en indikator på det epokegørende i den nuværende
situation har Danmarks konstitutionelle statsoverhoved, Dronning
Margrethe,revset sine undersåtters fremmedskepsis,betydelig mere eksplicit
end i sine nytårstaler (svenske Dagens Nyheter, 29. juni 2002). Da det danske
samfunds identitet udgør et stridsspørgsmål i dansk indenrigspolitik,er dette
et bemærkelsesværdigt skridt,der er med til at understrege det specielle i
situationen.Måske har professor Lars Dencik ret i vurderingen,at „der ikke
218