LisbethOvergaardNielsenPhd

Citatet er centralt for forståelsen af Triers arbejdsmetode i forhold til de film, hvor
han arbejder med etablerede genreformer som krimien, melodramaet eller
musicalen. Her skriver han sig på moderne vis ind i de klassiske forskrifter, men
ophæver samtidig formalierne ved at dekonstruere det sprog, der er genrens
egenart. Lars von Trier efterligner og kopierer således, men sender derpå ‘lånene’
gennem sit kunstneriske filter. Genresproget i filmene kan derfor umiddelbart
ligne og forlede, men ved nærmere eftersyn være i direkte opposition til det
klassiske ophav. Resultatet er en genreanvendelse, der leger med stilbrud og
tilskuerens forventning til den enkelte genres sædvanlige rammer, stil og indhold.
Melodramaet er en af de genretyper Trier konsulterer i flere af sine film,
første gang i Europa. Interessen for den til tider så udskældte og lavt vurderede
‘kvindefilms-genre’ kan formodentligt i lige så høj grad baseres på en interesse for
genrens værktøjsmæssige og virkningsmæssige potentiale, det vil sige dens
funktionalitet, som for dens historiske og intertekstuelle præferencer. Dertil skal
tilføjes, at Trier synes at finde det udfordrende og fornøjeligt at arbejde med et
felt, der for andre ikke synes finkulturelt nok, eller ikke er i åbenlys forlængelse af
de tidligere films innovative og kunstneriske potentiale.
Melodramaet spænder som genre i dag over et bredt felt af film, der
involverer såvel rene grædefilm som klassiske stordramaer og det mere moderne,
nuancerede melodrama. Hvor opskriften på det moderne melodrama, dets udtryk
og målsætning kan være alt andet end entydigt, så kan det klassiske melodrama
blandt andet karakteriseres ved sin uforfalskede patos, klare skelnen mellem det
gode og det onde, en diegetisk understøttende stil og en målsætning, der for det
fiktive drama indebærer følelser, der er larger than life og for tilskueren fremkalder
identifikation og med-gennemlevelse af kærlighedens fylde og tab. 141
Europa er til dels modelleret over melodramaet med historien om det
elskende unge par, der i den ekstreme situation i Tyskland i tiden efter 2.
Verdenskrig, tilsyneladende kæmper for at få hinanden. Filmen tilbyder flere
øjeblikke af melodramatisk intensitet som i scenen, hvor Leo og Katharina kører i
hver deres tog i hver deres retning. Da togene passerer hinanden, strækker Leo og
141 Jf. Jerslev (1997)
94