LisbethOvergaardNielsenPhd

Reglen involverer hermed skuespillerne, der nu må agere mere i tradition med
teateret end med filmmediet. Sædvanligvis vil en filmskuespiller kunne prioritere
sine udtryk og gestik vel vidende, at talen kan eftersynkroniseres. Ved optagelsen
af billede og lyd synkront, må hele kroppen i vigør med stemme, ord, bevægelse
og mimik. Skuespilleren må yde en samlet præstation, der kræver skuespillerens
talent for at være 100 procent tilstede i tidsmæssigt længere scener end
filmoptagelser sædvanligvis byder på. Det vil sige, at sammensmeltningen af
billede og lyd skaber en form for aktualitet i optagelsesøjeblikket. Denne
teaternære spillestil og produktionsmetode skaber muligheden for en realistisk
effekt i filmen, en accentuering af et nu og her.
Redigeringen af filmen, klipningen f.eks., kan naturligvis stadig beskære
og redigere scener, for mærkeligt nok indeholder manifestet ikke en regel, der
berører klipningen. Måske fordi denne disciplin snarere hører til i den
efterfølgende redigering og ikke under selve optagelserne. Selvom klippeteknikken
ikke er nævnt i regelsættet, så bliver den udfordret, særligt fordi lyd og billede skal
produceres samtidig. Herved bliver det besværliggjort at gå ind og klippe i
scenerne, fordi enten talen eller billederne sjældent passer sammen med det næste
klip. Dette kan man så gøre en dyd ud af, som især Trier har gjort i Idioterne, hvor
der ofte klippes efter lyden uden hensyn til billederne. Denne hakkende og
billedmæssigt irrationelle klipning understøtter naturligvis idioternes upolerede
flade, hvorfor klipningen fra en klassisk synsvinkel måske nok kan siges at være
grim, men derfor ikke nødvendigvis umotiveret eller uden effekt.
Regel nummer tre er en af de mest omtalte og omdiskuterede regler.
“Kameraet skal være båret” står der, hvilket i daglig tale er lig det håndholdte
kamera, som mange i dag fortrinsvist forbinder med dogmeæstetik. Reglen
ekspliciterer sin egen betydning, når der endvidere står, at “Filmen skal ikke
foregå, hvor kameraet står, men der skal filmes hvor filmen foregår”. Denne
uddybelse af reglen er et kernepunkt i hele dogmeprojektet, fordi det berører
dogmegruppens opfattelse af, hvad det vil sige at lave film og hvad det er, film
skal. Udgangspunktet er det, der udspiller sig. Det er ikke tekniske begrænsninger
eller kameraets bedste vilkår, der bestemmer hvor, der skal filmes. I stedet skal
kameraet være parat til at følge efter skuespillerne, filme rundt om og ind imellem
143