LisbethOvergaardNielsenPhd

og ‘forstyrre’ receptionen? Kan Lars von Trier siges at trænge sig på sine værker i
en grad, hvor rollen som auteur ikke kun udspilles i det kulturelle kredsløb
omkring værkerne, men får en afgørende betydning for, hvorledes filmene vil
blive opfattet?
For at kunne vurdere disse selvfremstillinger, ytringer og iscenesatte
handlinger analyserer jeg i afhandlingens sidste kapitel Lars von Triers rolle som
kunstner, auteur og iscenesætter. Hvorledes iscenesætter Trier sig selv som auteur?
Hvilke funktioner har auteurrollen for ham, og hvordan bruges auteurens status i
forhold til skuespillere, publikum og markedsføring? Instruktørens ord og
handlinger vil blive holdt ud i strakt arm og analyseret som et værk i sig selv, et
værk, der accentuerer den (para)moderne auteurs betydning.
Triers performative ageren i det offentlige rum relateres i afhandlingen
således til de værkorienterede analyser som et muligt bud på, hvorledes der kan
arbejdes både værkorienteret, men dog med et løftet blik på instruktørens uden-
om-filmen-aktiviteter og dennes mulige influens på tilskuerens reception. Denne
kontinuerlige skaben betydning, der opstår i et stadigt samspil mellem
instruktørens performative handlinger og tilskuerens erfaringer og
forventningshorisont 46, er ikke ulig de filmsproglige strategier, der arbejdes med i
filmene. Her insisteres der også på en stadig fluktuering, der, særligt igennem
værkernes eksperimenterende og søgende form, åbner og forandrer betydninger i
stadig bevægelse, når der legende skabes distance mellem tilskuerens
forventninger og værkets karakter. Dette sker ikke mindst i kraft af måden
historierne fortælles på. Det er frem for alt denne ‘måde’, afhandlingen sigter mod
at analysere, for ‘måden’ har effekt. Den kan motivere os, engagere os, skabe
indlevelse eller distancere og den er en af de væsentligste årsager til, at Lars von
Triers film konsekvent deler vandene blandt sit publikum. Måden virker. Også på
dem, som ikke er opmærksomme på den eller tillægger den særlig stor betydning.
46 Jf. Jauss (1967), s. 57 og s. 62. Forventningshorisonten er ifølge Jauss et system af referencer og
bevidsthedsindstillinger, som et specifikt individ er udstyret med. Det betyder, at et nyt værk ikke
træder ind i et informationstomt læserrum, men netop gennem tekstmæssige konventioner vækker
læserens forventninger (Ingemann (1989) s. 268).
28