LisbethOvergaardNielsenPhd

positivt, og til Cannes-juryens dom faldt, blev Dogville af mange regnet som favorit
til Guldpalmerne.
Også herhjemme blev filmen modtaget med klapsalver og blandt andet
kaldt “en kunstnerisk milepæl og en født klassiker” (Berlingske Tidende). Det, der
især blev jublet over, var filmen som eksperiment, dens nytænkning og leg med
filmmediet, fordi den udfordrer tilskuerens filmvaner og forestillinger om, hvad
en film bør og kan.
von Trier:
Angående sine udpegninger af og afstandtagen til det filmiske siger Lars
Det er essensen af det hele, at der står nogen og kigger lige ind i en scenevæg og siger:
“Hvor skoven dog ser fantastisk grøn ud nede i dalen”.
Det er så skønt, og alle går på den. Ja, selvfølgelig ser skoven grøn ud nede i dalen.
Vi kan alle sammen se den (…) Og vi tror på det. Vi danner selv billederne. Det er skønt.
Det er snyd, men det er også indbegrebet af film. Så selv kalder jeg det jo, at jeg forsøger at
finde ud af, hvor det er, man skal hen nu. Hvad der vil være godt for verden. Og sundt.
Når man fx ser Ringenes Herre, så er man gået fra – og her taler jeg computeranimation og
æstetik – noget, hvor man pralede, og effekterne skulle ses i fuldt sollys, over til
luksusstadiet, hvor alt det, man kan, skal ses i halvmørke.
Det, Kubrick stod og ventede måneder på at optage, fx et bjerg med et bestemt lys
på eller folk, der rendte rundt og duellerede, det laver man nu i enhver filmskolefilm. Det
er noget, man har på tube i dag. Alt er nu så filmisk. Og det er min påstand, at begrebet
filmisk om kort tid vil være lige så negativt ladet som begrebet teatralsk om teatret. Man er
kommet så langt ud i de filmiske effekter, at det ikke mere er interessant.
Jeg er helt sikker på, at fordybelsen bliver det interessante. Hvordan gør man så
plads for fordybelsen? Måske ved en forenkling, ved at zoome ind på karaktererne og
historien, og fordi det foregår i et meget stiliseret rum, kommer man meget tættere på. Jeg
tror, det vil være verdens frelse, og jeg tænker hele tiden på verdens frelse. Derfor: Sådan
skal det være nu! Antifilmisk. Det andet er uinteressant. Sådan har jeg ikke altid haft det,
men sådan har jeg det nu. 291
Den senere del af Triers filmproduktion kan karakteriseres i overensstemmelse
med instruktørens egne ord, nemlig som en afsøgning af det antifilmiske og de
muligheder denne ‘bagvendte’ tankegang kan give filmmediet. Idioterne blev med
291 Jacobsen (2003), s. 548-549.
215