LisbethOvergaardNielsenPhd

og angiver ham vejen. På et tidspunkt drejer kameraet skarpt til højre, og et
brøkdel af et sekund efter følger Leo ‘anvisningen’. Kameraet tillægges en
alvidende og dikterende status, når det således foregriber begivenhederne. Eller
det afslører og uddelegerer viden til tilskueren, viden som ikke er tilgængelig for
filmens personer. Dette ser vi i scenen efter Hartmanns selvmord. Mens
Katharina, Leo og pateren står udenfor badeværelsesdøren og banker på, bevæger
kameraet sig op over dørkarmen og ind i badeværelset, hvor det fremviser det
blodige vand – og hermed det fuldførte selvmord – på den anden side af den
endnu uåbnede dør.
Kort efter selvmordet demonstreres kameraets egetliv til fulde, da det fra
loftet med fokus på modelbanen i en glidende bevægelse fører ud af et hul i taget
og ind ad det åbne vindue i det, der viser sig at være Leo og Kesslers togkupé.
Tilsyneladende ubesværet og flydende glider det direkte over i et tidsmæssigt
senere forløb, men uden at der ydes logisk bistand i f.eks. et klip. Kameraet vælger
selv hvilken historie, der skal fortælles, og hvornår hvad skal fortælles. Igennem
disse ‘selvstændige’ og egensindige kørsler etablerer kameraet gentagne brud med
virkelighedsillusionen. Dette synes netop at være pointen; ikke blot at
demonstrere en visuel og teknisk beherskelse af kameraets muligheder, men tillige
at lege med en bevidst fremlæggelse af denne beherskelse. Denne fremlæggelse
peger på filmens afsender og skaber tillige et distinkt distanceforhold mellem
filmens højspændte drama og visuelle, æstetiske opvisning.
Fortællingens frembrusende adfærd – trods alt
Billederne fylder meget i Europa, men fortællingen prøver også at nå sine mål. I
filmen falder Leos onkel Kessler beruset i søvn på en togtur. Senere fortæller han
Leo om sin opvågning og fornemmelsen af, at det han troede var fremad pludselig
er tilbage: “And then there is the feeling in which direction the train is moving. I
don’t know if we’re going forwards or backwards. And what I thought was
forward has suddenly become backward.” Leo prøver at forklare ham, at
oplevelsen blot skyldes simple tograngeringer, så det pludselig føles som om, toget
kører baglæns og derefter forlæns igen. Kessler replicerer imidlertid ved at kalde
105