LisbethOvergaardNielsenPhd

kunstigt skabte kulisser anvendes virkelighedens rum, dens gader, bygninger og
indbyggede fortid. Virkelighedens rum tilbyder ikke en neutral, erfaringsfri verden,
men lader i stedet rum mættet med eksisterende betydning udgøre det filmiske
univers. Et virkelighedsnært islæt er uundgåeligt, fordi filmene optages i den
verden, vi kender. Det betyder endvidere, at filmene bliver afhængige af
virkeligheden. Det er den, de må indrette sig efter og basere sig på. Derfor er regel
nummer et væsentlig for hele projektet, fordi der her ikke kun foreskrives hvor
filmene skal optages, men også indikerer til en vis grad, hvordan filmene derfor må
komme til at se ud, og hvilke signaler de qua deres realistiske locations kommer til
at udsende. At føre filmoptagelserne tilbage til virkeligheden har “også ført selve
følelsen af filmen tilbage til virkeligheden, til stederne hvor tingene foregår og
hvor forestillingerne opstår. Til en hvis form for al tings naturlighed”, skriver
Mogens Rukov, 194 og det er jo netop essensen i dogmetanken; at lade filmen opstå
via en minimalistisk og så ubearbejdet proces som muligt og herigennem skabe en
klarere og måske mere naturlig fremstillingsform for det filmiske medie.
Resultatet, filmen, skal selvsagt gerne afspejle dette, men Dogme 95 vægter i lige så
høj grad processen som målet. Eller sagt med andre ord: dogmeprojektets
nærmest ‘økologiske’ ideologi synes at afspejle, at hvis selve filmarbejdet er frigjort
fra konventionel praksis og tankegang, så bliver den færdige film som et naturligt
resultat belønnet ved at være tilsvarende fri af traditionens åg.
Også med dogmeregel nummer to må filmen underlægge sig
virkelighedsnære optagelser, idet “lyden aldrig må produceres adskilt fra billedet
eller omvendt”. Med tanke på, at næsten al lyd, det vil også sige musik og tale, i
dag bliver eftersynkroniseret, så er reglen temmelig radikal. At lyd og billede
optages samtidigt ændrer markant ved den måde, selve optagelserne kan forløbe
på. I stedet for at kunne fokusere på billedsiden alene og derefter indhente og
redigere den korrekte og gode lyd, så må billedoptagelserne nu være lydhøre
overfor lyden. Billederne skal med andre ord optages under hensyntagen til, at
lyden også skal kunne fungere.
194 Rukov (2002), s. 75.
142