30.04.2013 Views

LisbethOvergaardNielsenPhd

LisbethOvergaardNielsenPhd

LisbethOvergaardNielsenPhd

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

kunstigt skabte kulisser anvendes virkelighedens rum, dens gader, bygninger og

indbyggede fortid. Virkelighedens rum tilbyder ikke en neutral, erfaringsfri verden,

men lader i stedet rum mættet med eksisterende betydning udgøre det filmiske

univers. Et virkelighedsnært islæt er uundgåeligt, fordi filmene optages i den

verden, vi kender. Det betyder endvidere, at filmene bliver afhængige af

virkeligheden. Det er den, de må indrette sig efter og basere sig på. Derfor er regel

nummer et væsentlig for hele projektet, fordi der her ikke kun foreskrives hvor

filmene skal optages, men også indikerer til en vis grad, hvordan filmene derfor må

komme til at se ud, og hvilke signaler de qua deres realistiske locations kommer til

at udsende. At føre filmoptagelserne tilbage til virkeligheden har “også ført selve

følelsen af filmen tilbage til virkeligheden, til stederne hvor tingene foregår og

hvor forestillingerne opstår. Til en hvis form for al tings naturlighed”, skriver

Mogens Rukov, 194 og det er jo netop essensen i dogmetanken; at lade filmen opstå

via en minimalistisk og så ubearbejdet proces som muligt og herigennem skabe en

klarere og måske mere naturlig fremstillingsform for det filmiske medie.

Resultatet, filmen, skal selvsagt gerne afspejle dette, men Dogme 95 vægter i lige så

høj grad processen som målet. Eller sagt med andre ord: dogmeprojektets

nærmest ‘økologiske’ ideologi synes at afspejle, at hvis selve filmarbejdet er frigjort

fra konventionel praksis og tankegang, så bliver den færdige film som et naturligt

resultat belønnet ved at være tilsvarende fri af traditionens åg.

Også med dogmeregel nummer to må filmen underlægge sig

virkelighedsnære optagelser, idet “lyden aldrig må produceres adskilt fra billedet

eller omvendt”. Med tanke på, at næsten al lyd, det vil også sige musik og tale, i

dag bliver eftersynkroniseret, så er reglen temmelig radikal. At lyd og billede

optages samtidigt ændrer markant ved den måde, selve optagelserne kan forløbe

på. I stedet for at kunne fokusere på billedsiden alene og derefter indhente og

redigere den korrekte og gode lyd, så må billedoptagelserne nu være lydhøre

overfor lyden. Billederne skal med andre ord optages under hensyntagen til, at

lyden også skal kunne fungere.

194 Rukov (2002), s. 75.

142

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!