LisbethOvergaardNielsenPhd

Det nærgående kamera
I forhold til en klassisk film er der ikke mange totalbilleder i Idioterne. Kameraet
trækker sig sjældent reflekterende tilbage. I stedet placerer det sig i situationens
midtpunkt og fungerer som en kollektiv medspiller i filmen. Det følger med,
følger efter og er til stede i nuet, i situationerne uden på noget tidspunkt at
foregive at have overblik over rummet og begivenhederne. Med nærbillederne
kryber kameraet i Idioterne ‘ind under huden’ på skuespillerne og lader sig ikke nøje
med det betragtende blik. Derfor ser vi idioternes ansigter udfylde billedrammen,
grimede af tårer, rynkede eller vrede. Det fornemmes, at personerne ikke blot er
indenfor rækkevidde, men også at de blottes og afdækkes af kameraets nærgående
‘befølinger’. 208 Gilles Deleuze påpeger, at netop et close-up af ansigtet er en
suspendering af individualiteten, og at det fremviser en nøgenhed, der er større
end kroppens. 209 Skuespillet og rollens panser, dets skærm, afsikres med andre
ord, og i stedet tilbydes vi – ikke et blik på – men at se det nøgne menneske, der
er.
I Idioterne føles det som om man kommer fysisk tæt på personerne, så
tæt, at skuespillerne i det realistiske, afslørende lys og i nærheden af kameraets
stirrende øje fremstår ‘usminkede’ og sårbare. Billederne yder ikke skuespillerne
nogen formildende omstændigheder. Ej heller tilskueren går fri, men indsættes
som vidne til nærmest ubærligt intime situationer som da Jeppe og Josephine
spassekysser og er i seng sammen, eller da Karen spasser med kaffe og lagkage
hjemme hos familien. Tilskueren fastholdes her med kameraets nærbilleder af
situationens alvorlige eller pinlige karakter uden mulighed for at trække sig
tilbage. 210
208 De nøgne, afdækkede ansigter i filmen må også tilskrives det naturlige, ikke-forskønnende lys
og skuespillernes manglende filmmakeup.
209 Deleuze (1986): Cinema 1, s. 99.
210 I artiklen “Spasserfilm” beskriver Ove Christensen pinligheden som “en følelse, der skaber
distance samtidig med, at denne distance netop ikke lader sig opretholde, da pinligheden er
indtruffet og dermed har ramt tilskuerens eget intime (krops)rum”. Christensen (2004), s. 55.
155