30.04.2013 Views

LisbethOvergaardNielsenPhd

LisbethOvergaardNielsenPhd

LisbethOvergaardNielsenPhd

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det nærgående kamera<br />

I forhold til en klassisk film er der ikke mange totalbilleder i Idioterne. Kameraet<br />

trækker sig sjældent reflekterende tilbage. I stedet placerer det sig i situationens<br />

midtpunkt og fungerer som en kollektiv medspiller i filmen. Det følger med,<br />

følger efter og er til stede i nuet, i situationerne uden på noget tidspunkt at<br />

foregive at have overblik over rummet og begivenhederne. Med nærbillederne<br />

kryber kameraet i Idioterne ‘ind under huden’ på skuespillerne og lader sig ikke nøje<br />

med det betragtende blik. Derfor ser vi idioternes ansigter udfylde billedrammen,<br />

grimede af tårer, rynkede eller vrede. Det fornemmes, at personerne ikke blot er<br />

indenfor rækkevidde, men også at de blottes og afdækkes af kameraets nærgående<br />

‘befølinger’. 208 Gilles Deleuze påpeger, at netop et close-up af ansigtet er en<br />

suspendering af individualiteten, og at det fremviser en nøgenhed, der er større<br />

end kroppens. 209 Skuespillet og rollens panser, dets skærm, afsikres med andre<br />

ord, og i stedet tilbydes vi – ikke et blik på – men at se det nøgne menneske, der<br />

er.<br />

I Idioterne føles det som om man kommer fysisk tæt på personerne, så<br />

tæt, at skuespillerne i det realistiske, afslørende lys og i nærheden af kameraets<br />

stirrende øje fremstår ‘usminkede’ og sårbare. Billederne yder ikke skuespillerne<br />

nogen formildende omstændigheder. Ej heller tilskueren går fri, men indsættes<br />

som vidne til nærmest ubærligt intime situationer som da Jeppe og Josephine<br />

spassekysser og er i seng sammen, eller da Karen spasser med kaffe og lagkage<br />

hjemme hos familien. Tilskueren fastholdes her med kameraets nærbilleder af<br />

situationens alvorlige eller pinlige karakter uden mulighed for at trække sig<br />

tilbage. 210<br />

208 De nøgne, afdækkede ansigter i filmen må også tilskrives det naturlige, ikke-forskønnende lys<br />

og skuespillernes manglende filmmakeup.<br />

209 Deleuze (1986): Cinema 1, s. 99.<br />

210 I artiklen “Spasserfilm” beskriver Ove Christensen pinligheden som “en følelse, der skaber<br />

distance samtidig med, at denne distance netop ikke lader sig opretholde, da pinligheden er<br />

indtruffet og dermed har ramt tilskuerens eget intime (krops)rum”. Christensen (2004), s. 55.<br />

155

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!