LisbethOvergaardNielsenPhd

Med Triers søgende eksperimenter aftegner œuvret sig i 1991 allerede således, at
et værk på et eller flere punkter er det foregående værks modsætning. Filmene i
Europa-trilogien reagerer på hinanden og kan betragtes som en skitse til det
mønster, der skal vise sig i den senere produktion, hvor et skifte tegner sig mellem
de film, der som Forbrydelsens element og Europa tager afsæt i filmhistorien og
anvender den på ny, og film som Epidemic (og senere Idioterne og Dogville) der nok
forholder sig til filmhistorien, men samtidig forsøger at nulstille og frisætte
filmsproget i et forsøg på at afstikke nye veje og uafprøvede muligheder. Europa-
trilogien blev Triers adgangskort til den europæiske filmscene og til en fast, men
forholdsvis smal fanskare, der fandt de fornyende filmudtryk forfriskende. Trier
selv havde imidlertid allerede blikket rettet mod nye horisonter, men erkendte på
polemisk vis samtidig de første tre films betydning for hans karriere og fremtidige
film:
Jeg føler allerede nu, at jeg har et meget stort ansvar, og det tager jeg meget tungt. Jeg kan
også mærke en forventning til mig, men det kan man arbejde med, så det ikke lægger sig
hæmmende over én. Jeg synes jo ikke altid, folk skal have, hvad de forventer. 159
159 Østergaard (1985).
112