LisbethOvergaardNielsenPhd

mulighed for at udhæve hypnosestemmen, der fungerer som den alvidende
fortællerstemme, der guider Leos skæbne. Parabasen krænges således ud, når
hypnosestemmen synliggøres som strukturerende og kommenterende
fortælleinstans. Den beroligende stemme, der leveres af Max von Sydow, og den
dertil hørende dynamiske musik, der dog intonerer en ikke ubetydelig grad af
determinisme, vidner om Leos skæbnesvangre situation, hvor han sjældent
kontrollerer de situationer, han bringes i. I stedet skubbes han frem af
fortællingens ubønhørlige fremdrift og fortællestemmen, der konstant opfordrer
Leo til handling. F.eks. når der tilskyndes “Go closer”, “Answer the call”, “I want
you to go one month forward in time”. Eller når stemmen kommenterer og
motiverer Leos handlinger, som da Leo, efter at have monteret og aktiveret
bomben, springer af toget og ligger i græsset og kigger op i himlen.
Fortællerstemmen bryder ind: “Look up. Look at the stars. See how the stars
resemble the humane cities at a map. Or maybe it’s the fading lights of human
lives. But you are here to help the lights burn brighter. Not to put them out. At
any price you must make this good again. Run for the bomb.” Fortællerstemmens
moraliserende opsang ‘tvinger’ her Leo tilbage i aktion, tilbage til toget, tilbage til
sin skæbne og døden.
Efter den store togeksplosion sidst i filmen synker toget ned på flodens
bund, og Leo synker, bogstavelig talt, dybere og dybere ned i dødens vand, hvor
alle lyde, bortset fra hypnosestemmen, forsvinder. Fortællerstemmen er sammen
med kameraet det eneste, der stadig ledsager Leo og underretter tilskueren om
Leos sidste rejse. Stemmen er via sin funktion som strukturerende guide
bestemmende for Leos skæbne og fortsætter med at anvise, diktere og lede.
Stemmen er alvidende “På ti vil du være død”, og kan til enhver tid bestemme,
hvilken drejning historien skal tage. Således vender stemmen i slutscenen tilbage
til udgangspositionen, hvor den henvender sig ligeligt til Leo og tilskueren, og
hvor den én gang for alle demonstrerer sin almagt: “You want to wake up to free
yourself of the image of Europe. But it is not possible.”
Parallelt med sin funktion som bibringer af den deterministiske tone i
filmen, skaber hypnoseaspektet, som i de forrige film, plads til den subjektive og
antirealistiske stil, Trier på ny udforsker. Hypnoseelementet fungerer med andre
97