LisbethOvergaardNielsenPhd

hvis texten har en vis komplexitet – må modificeres for at Gestalten stadig er konsistent.
Dette illusionsskabende og – ødelæggende element i læseprocessen er det, der får texten til
at leve, at være en begivenhed “a living event”. 30
Visse genrer leger ligefrem med doseringen af de tomme pladser, som f.eks.
detektivgenren, hvor oplysninger tilbageholdes (jf. Isers afskæringsteknikker) 31 for
at skabe suspense-effekt og holde tilskueren hen og aktivere dennes trang til selv
at opklare gåden/forbrydelsen. På samme vis kan melodramaet karakteriseres som
en genre, der sædvanligvis kun har få tomme pladser, idet genren typisk “holder
sin tilskuer i hånden” gennem filmens klare og entydige handling. Mindskes
omfanget af de tomme pladser for kraftigt kan filmen imidlertid forekomme
kedelig, fordi den bliver forudsigelig og redundant.
Et andet centralt begreb hos Iser er “ubestemtheder”. 32 Ubestemtheder
defineres ikke præcist, men kan indkredses som et overbegreb, hvor omfanget af
tomme pladser kan generere én type af ubestemthed. Ubestemtheden i f.eks.
litterære tekster kan give læseren den grad af frihed i kommunikationssituationen,
som er nødvendig, for at “budskabet” kan modtages adækvat og bearbejdes”. 33
Iser mener, at det er omfanget af ubestemthed, der udgør det vigtigste
koblingselement mellem værk og læser:
[Ubestemtheden] bliver basis for en tekststruktur, hvori læseren altid er medtænkt […]
Ganske vist er den betydning, som indfinder sig under læsningen, bestemt af teksten,
men i en form som tillader læseren selv at etablere den. […] Overfører man denne
konstatering på den litterære tekst, må man sige: Det er karakteristisk for denne, at den i
reglen ikke eksplicit formulerer sin intention. Dens vigtigste element forbliver altså
uudtalt. Hvis det forholder sig sådan, hvor findes da tekstens intention? I læserens
indbildningskraft. 34
Et værks intentioner bliver således ikke formuleret, men eksisterer som uudtalte
betydningsmuligheder kun læseren kan aktivere.
30 Buhl (1986), s. 64
31 Iser (1970), s. 113
32 Jf. Iser (1970), s. 114 og s. 119, hvor Iser bl.a. beskriver ubestemtheden i litterære tekster siden
det 18. århundrede som værende i stadig tiltagen.
33 Ibid.
34 Iser (1970), s. 127
17