LisbethOvergaardNielsenPhd

hvad det er for en handling han/hun er i færd med: nemlig at (prøve på at) se en
film.
Forbuddet mod lyssætninger har selvsagt en stor betydning for filmens
udseende og de til tider mørke billeder, der må blive resultatet af manglen på
kunstigt lys. Til gengæld bibringer forbuddet også en lettelse for selve
filmoptagelserne og de forhold, der nu arbejdes under. Ved en traditionel
filmproduktion er lyssætningen en af de mest tidsrøvende faktorer, fordi det tager
lang tid og kræver omhyggelig planlægning at sætte lys. Ved kun at benytte
naturlige lyskilder eller en enkelt lampe, der er påmonteret kameraet, skabes der
frihed både tidsmæssigt – og dermed økonomisk – og i forhold til skuespillerne,
der kan gebærde sig rundt i rummet uden hensyntagen til allerede fastmonterede,
kunstige lyskilder. Alt i alt giver det en langt større grad af bevægelsesfrihed for
såvel skuespillere som kamerafolk. Dem, der skærer mest tænder over denne regel
er formentlig producenterne, der kan være bekymrede for, om en film kan sælges,
når filmenes skuespillere f.eks. til tider er svære at skelne, fordi de henstår i mørke.
I forlængelse af regel nummer fire ligger regel nummer fem, der forbyder
optisk arbejde såvel som filtersætning af filmen. 196 Man kan forestille sig, at også
denne regel er lavet med en pædagogisk bagtanke fra Trier selv, idet f.eks. markant
filtersætning og colourgrading netop har karakteriseret eksempelvis Forbrydelsens
element, Medea og Riget.
At filmen ikke må overholde “overfladisk action,” som der står i regel
nummer seks, og at mord, våben etc. ikke må forekomme, kan umiddelbart lyde
som en regel, der hovedsageligt opponerer mod den tiltagende vold og
umotiverede action i spillefilm, dvs. at reglen skulle have et moralsk sigte. Reglen
har imidlertid også en gunstig virkning på fortællingen. Vinca Wiedemann,
tidligere filmkonsulent på Det Danske Filminstitut, har til et foredrag fortalt, at
det er almindeligt indenfor filmens verden at ty til action, hvis fortællingen nogle
steder er lidt tynd. Actionscenerne kan bevirke, at publikum flytter
opmærksomheden fra den egentlige handling til visuelt flot anlagte stunts og
196 Det er senere kommet frem, at Idioterne har fået flere optiske rettelser dikteret af producenterne
til filmen. Lars von Trier blev efter sigende rasende, da han opdagede de ‘kosmetiske redigeringer’.
Se eksempelvis Lotte Thorsens artikel “Flere dogme-brud i Idioterne”, fra Politiken 1999-08-27.
145