LisbethOvergaardNielsenPhd

søgende ikke kender filmens mysterium og derfor vil begive sig ind i labyrinten og
være motiveret til at forsøge at opklare fortællerens gådefulde fortid.
Samtlige af Lars von Triers spillefilm kan karakteriseres som åbne værker
præget af konglomerater af både lukkede og åbne strukturer. Koblingen af
eksempelvis melodramaet, dokumentariske effekter og ironiske åbninger kreerer
ubestemtheder på såvel det udsigelsesmæssige som det indholdsmæssige plan.
Triers filmsprog opererer bevidst og strategisk med ubestemtheder og noget på én
og samme tid lukket og åbent uafgørligt, der tillader overdrivelser at løbe ned af
væggene, mens der insisteres på “håndholdt” autenticitet og virkelighedseffekt. Til
at fremanalysere denne ambiguitet og tvetydige dobbeltkarakter, kan centrale
tanker indenfor receptionsæstetikken danne inspiration for en analysemetode, der
koncentrerer sig om det enkelte værks udsigelsesstrategier; hvorledes de er
konstruerede, og hvordan de virker. I modsætning til en biografisk analyse på den
ene side, der vægter forbindelser mellem forfatter og værk og receptionsanalysen
på den anden side, der fokuserer på den empiriske modtager, så orienterer den
receptionsæstetiske analyse sig indenfor værkets egne strategier og disse strategiers
funktion. Med dette værkorienterede fokus i afhandlingen vil analyserne fravælge
mange vinkler og elementer og hverken dække filmene næranalytisk eller gentage
en stringent analyseformel på hvert enkelt værk. I stedet prioriteres det at
undersøge filmenes måde at gebærde sig på; hvad er det Triers filmsproglige
strategier gør op med? Hvordan er filmsproget skruet sammen? Hvordan virker
det? Hvilke stier i filmens univers tilbydes tilskueren at følge? Hvilke passager
skaber værkerne for deres modtager, og hvad betyder det, at filmene henvender
sig som de gør?
Den øvrige Trier-forskning
I denne afhandling er den værkimmanente og receptionsæstetiske analyse i
centrum. Så mange andre tilgange kunne have været valgt; f.eks. en biografisk, der
fortolkede filmene i skæret af instruktørens liv og levned; en psykoanalytisk
analysemetode, der filtrerede filmene gennem psykonalysens raster, en
temaorienteret analyse, der fremanalyserede filmenes beslægtede tematikker og
19