LisbethOvergaardNielsenPhd

For film er voldsomt illuderende. Så præcist gengiver filmen den foreliggende virkelighed,
at den er på grænsen til kaos. Derfor er kyskhed netop en nødvendighed. Det er helt klart
en del af filmens natur. 192
De regler, der ligger til grund for dogmefilmene, kan betragtes i forlængelse af den
arbejdsmetode Rukov har sat i system på Den Danske Filmskole. Spilleregler er et
nøgleord, for har man ingen spilleregler, er der ifølge Rukov ikke noget at arbejde
ud fra. Reglerne yder med andre ord filmsproget modstand og giver instruktørens
ide en form, så filmen undgår forfladigelsen og ligegyldigheden, men i sig har den
ramme og de regler, der gør filmen konsekvent. Spilleregler og regelsæt kræver
med andre ord, at filmmagerne udnytter filmmediets potentiale og måske
herigennem endda udvider egne erfaringer samt de filmsproglige muligheder.
De ti buds enkelhed og abstraktion
Kyskhedsløftet er udformet som et regelsæt, der næppe tilfældigt består af ti
regler, ti bud, du som instruktør skal ‘underkaste’ dig. Fælles for reglerne er deres
enkle og konkrete ordlyd, hvilket overføres til selve filmproduktionen, der med
dogmereglerne får en fast og tilsyneladende simpel ramme at operere ud fra.
Betydningen for filmarbejdet og effekten i filmsproget er derimod anderledes
abstrakt og kompleks.
I regel nummer et står der, at optagelserne skal foregå på location, og at
rekvisitter og scenografi ikke må tilføres. Reglen rummer i sig en historisk
reference, eftersom metoden nærmest blev et varemærke for den italienske
neorealisme, der efter Anden Verdenskrig vendte sig mod Hollywoods
glamourøse og glaserede stil og i stedet skabte virkelighedsnære film, der blev
optaget på eksisterende, virkelige locations og gjorde brug af amatørskuespillere og
hverdagsnære fortællinger. 193 At optagelserne i dogmeprojektet skal foregå på
location og ikke i et studie indrettet med rekvisitter og scenografi giver allerede her
filmene et virkelighedsnært præg, fordi virkeligheden tages i brug. I stedet for
192 Rukov (2002), s. 58
193 Ideerne blev præsenteret af en af neorealismens manuskriptforfattere Cesare Zavattinis i
artiklen “Nogle ideer om filmkunsten” (1952).
141