LisbethOvergaardNielsenPhd

udtryk for Selmas fantasi, er Selma en anden, hun danser med andre mennesker,
hun danser for sig selv. I disse scener kan hun danse, og her kan hun synge.
Musikken, sangen og dansen fungerer livgivende: Rummet bringes i samklang, alle
danser og Selma bliver en stjerne i øjeblikket; verden svinger, og musikken skaber
glæde, lindrer og heler. Virkelighedens smerte forsvinder, handlinger forstås og
tilgives, synet genvindes, og musicalens kombinerede potentiale af dans, musik og
sang åbner døren til det, der ikke kan ses med det blotte øje, men må opleves og
erfares. Musical-musikken handler i Dancer in the Dark i høj grad om oplevelse og
det sanselige, det, der ikke kan forklares med ord, det, der afviger og ikke
nødvendigvis er tilgængeligt for enhver. Det er de seende, der er blinde, og de
blinde, der er seende. Musical-scenerne fungerer på melodramatisk vis som
“kvintessensen af en stumhedens tekst, en “text of muteness”.” 257 Som beskrevet i
kapitel 4 har litteraturforskeren Peter Brooks med dette begreb benævnt
melodramaet som udtryksform og hermed gjort opmærksom på, at melodramaet
ofte må ty til andre udtryksformer, i erkendelse af at sproget ikke slår til, når de
store følelser skal formidles. I Dancer in the Dark formulerer sangen og dansen
excesfuldt det, Selma ellers ikke kan udtrykke. Dansescenerne genererer ikke ‘ny’
handling i horisontal, forløbsmæssig forstand, men kan betragtes som Selmas
andet liv, som en parallel verden til den virkelige verden, hvormed dansescenerne
kan siges at være medvirkende til at skabe vertikalitet og dybde i filmens univers.
Det er det usynliges verden, det, vi ellers ikke kan (eller vil) se. Eller som Rick
Altman skriver i The American Film Musical (1987):
Art is opposed to reality by its fictitious, imaginative nature, yet we commonly assume that
art, by virtue of its very imaginary status, has the power to express higher realities, truths
which would otherwise remain invisible. By the same logic, dream involves fantasy and
imagination, both directly opposed to reality, yet in some vague fashion, we sense that our
dreams have the power to render reality more meaningful than it could ever be by itself. 258
257 Jerslev (1995), s. 34.
258 Altman (1987), s. 61
182