LisbethOvergaardNielsenPhd

Billedets polyfoni
Det er billederne, der overlever i Europa. Det er billederne, der er Europas styrke,
og det er via dem og deres stiliserede udtryk, at filmen i øjeblikke nærmer sig
Triers visionære mål: mesterværket.
Billederne kan imidlertid mere end at brillere visuelt. I deres måde at
indfange øjeblikket – og til tider sætte tiden og fortællingen i stå – afspejler de en
filmisk billedform, der ifølge Gilles Deleuze kan kategoriseres som tidsbilleder. 151
En films tidsbilleder er ikke styret af bevægelsens logik, men fremviser i stedet
audiovisuelle situationer, der skal sanses eller tænkes snarere end at indføjes i en
sensomotorisk dynamik, der hele tiden tvinger tilskueren fremad. Den rene tid,
den bergson’ske varen – durée – der forener fortids- nutids- og fremtidsaspektet i
en ikke-kronologisk tidsmasse, kommer i centrum, når handlingen nærmest går i
stå for at lade indstillinger dvæle ved en genstand eller en tilstand:
‘Time is out of joint’: it is off the hinges assigned to it by behaviour in the world, but also
by movements of world. It is no longer time that depends on movement; it is aberrant
movement that depends on time. 152
I de tableauagtige scener fra Europa eller de rene fascinationsbilleder, som
Forbrydelsens element var så rig på, lader billederne sig ikke indordne i en
præfabrikeret sammenhæng. Dette giver god mening, eftersom hypnosen og
dermed en subjektiv, fantaserende eller drømmeagtig synsvinkel er billedernes
eneste positionelle forankring. Der findes ganske enkelt ikke universale, kollektive
erindringsbilleder, der svarer til dem, vi præsenteres for i trilogien. Betydningen er
151 Deleuze (1989). Deleuzes fundamentale og ikke uproblematiske skelnen mellem
bevægelsesbilledet og tidsbilledet, som filmbilleder, der præger henholdsvis tiden før og efter
anden Verdenskrig vil ikke blive diskuteret her. Tidsbilledets brud med bevægelsesbilledets
sensomotoriske relationer, er imidlertid et anvendeligt greb i forhold til de film og/eller
filmbilleder, der kendetegnes ved, at de nedbryder den empiriske erfaring af tidens succession, den
kronologiske kontinuitet, hvor der hersker en klar inddeling af tiden i fortid, nutid og fremtid, og
hvor nutiden vil være en kausal konsekvens af fortiden, som fremtiden vil være det af nutiden. I
stedet er alle tidens dimensioner nu til stede i samme billede. Indstillingerne indgår ikke længere i
en helhed, men står ufhængigt af hinanden, deres betydning står i sig selv og ikke nødvendigvis i
forhold til en ydre virkelighed eller til indstillingen før eller efter.
152 Deleuze (1989), s. 41
107