LisbethOvergaardNielsenPhd

Det Gode Og Det onde (1975) og Notater Om Kærligheden (1989). Strategien er
indopereret, men måden, spillereglen, kommer altid først. Herefter opstår
scenerne.
Jørgen Leth er en af de inspirationskilder Trier til stadighed nævner, og
deres fælles kærlighed til den konsekvens spilleregler udstyrer et filmmateriale med
kan studeres i de to instruktørers fælles filmprojekt fra 2003: De fem benspænd.
Filmen er en variation over Leths originale film Det perfekte menneske fra 1967. I De
fem benspænd bliver filmen udsat for fem nyfortolkninger, hvis spilleregler dikteres
af Trier. Resultatet er en ‘dokumentarisk’ rejse ind i Jørgen Leths æstetiske
univers, hvor filmkunstneren, på trods af benspænd og påbud, skaber sine egne
udviklingsbetingelser, sit filmsprog og med elegance holder sig oprejst.
En anden vigtig inspirator og fortaler for anvendelsen af spilleregler i
filmarbejdet er Mogens Rukov. Ifølge Heidi Philipsen, der har skrevet ph.d.-
afhandlingen Dansk films nye bølge – afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole (2004), er
Mogens Rukov en vigtig faktor i udviklingen og brugen af de klare spilleregler, der
siden midten af 1980’erne har domineret skolens undervisning. 191
Mogens Rukov har gennem tiden bidraget med råd og konsulentstøtte
til Lars von Trier og mange andre danske instruktører. Han anser spilleregler for
at kunne bruges ikke kun som en udfordring af instruktøren og værket, men i lige
så høj grad som en naturlig arbejdsproces, der løfter stoffet og bibringer den en
nødvendig ‘kyskhed’:
Der skal sorteres. Sorteringen, og frasorteringen – især den – er regelret. Hvis ikke af regler
sat udefra, så af regler, der opstår og derefter bliver mekaniske. Måske netop inden for film.
191 I artiklen “Begrænsningens kunst på Den Danske Filmskole” (2003) beskriver Heidi Philipsen
skolens brug af spilleregler således: “Det er skolens ‘filosofi’, at personlige udtryk frisættes bedst,
når der sættes en ramme for elevernes udfoldelsesmuligheder. Begrænsningerne får dem til at
tænke kreativt og slippe præstationsangsten. For at kreativiteten overhovedet skal trives og ikke
blot flyde ud, kræver skolen f.eks. at mødepligten hver dag fra kl. 9-16 overholdes. Et andet
eksempel på udøvelsen af lovmæssighed er de såkaldte penneprøver, der er Filmskolens centrale
øvelser. Her får de studerende en opgaveformulering, “[..] hvor konditioner og spilleregler
præciseres i forhold til opgaven, og hvor det pædagogiske og faglige sigte klargøres.” […] Prøverne
er typisk afgrænsede, så de omhandler bestemte dele af en produktionsproces. Eksempelvis kan
manuskript og/eller locations være givet på forhånd. I min undersøgelse beskriver langt
størsteparten af eleverne penneprøver som et godt arbejdsredskab. De opfatter generelt skolens
rammesætning som et yderst vigtigt aspekt i deres (ud)dannelse og videre arbejde med
produktion.”
140