LisbethOvergaardNielsenPhd

– eller nærmere afprøvningen af en ide. Allegorien er her altså ikke historisk eller
politisk (om end den nok kan bære politiske fortolkninger), men repræsenterer et
abstrakt koncept og en fortælling, der i bred forstand handler om moral.
En opfattelse, flere har betragtet filmen som udtryk for, er den religiøst
eller/og teologisk funderede, hvor Dogville betragtes som en religiøs film om
(manglende) nåde, syndsforladelse og tilgivelse. 280 En anden opfattelse udlægger
filmen som politiske manifestationer, 281 mens en tredje læsning betragter filmen
som et debatoplæg om vores sociale og politiske virkelighed med emner som
menneskerettigheder, flygtninges status, diskrimination og frihed. 282
Allegorien i Dogville tilbyder således forskellige fortolkninger. Dogville
viser os ikke verden, den fortæller os heller ikke, hvordan verden ser ud, men den
skaber et rum, hvorfra verden kan diskuteres, og hvorfra der kan anlægges nye
betragtninger. I Dogville bruger Trier allegoriformen som Verfremdungseffekt.
“Filmen ved selv, at den er en allegori”, skriver Schepelern 283 . Historien lægger
ikke op til en kalkering af virkeligheden, men åbner sig igennem den allegoriske
form som et åbent kunstværk, der tillader værket og ikke mindst tilskueren at
bevæge sig i forskellige fortolkningsmuligheder.
I artiklen “Foræringens dobbelte overgreb – symbolsk udveksling og parataktisk
æstetik i Dogville” (2006) medgiver Morten Kyndrup, at filmen går langt i at gøre sin
form så distanceskabende som muligt, men argumenterer samtidig for, at der
tillige er stærkt indfølingsfrembringende elementer i konstruktionen, nemlig på
den fortalte histories niveau:
[…] lige så grotesk opstyltet og serielt distanceskabende filmens formelle konstruktion
virker, lige så enkel, indfølingsinviterende og umiddelbart identifikationsskabende fremstår
umiddelbart den fortalte histories tematiske omløb. 284
en moderne “sekulariseret allegori” baseret på en sprogopfattelse, hvor tegnenes organisering ikke
er stabil”(DSE:2003, s. 277). Det er denne sekulariserede allegori, jeg karakteriserer som “åben”.
280 Se til eksempel Peter Tudvads artikel “Nådens pris”, fra Ekko, nr. 19 (2003) og Hans Ole
Krebs Langes artikel “Den dyrebare nåde”, fra Kritisk forum for praktisk teologi, nr. 98 (2004)
281 Jf. kritikken af filmen som anti-amerikansk propaganda.
282 Se til eksempel Lars Andreassens artikel “Om betingelser for hundeliv – Dogville i kulturkamp”
fra Semikolon nr. 8 (2004)
283 Schepelern (2003), s. 28
284 Kyndrup (2006), s. 142
205