LisbethOvergaardNielsenPhd

satte også spørgsmål ved vore normer, vaner og tro, men de ekspliciterede aldrig
en politisk agenda eller et bestemt socialt formål. I samme åndedrag må det
tilføjes, at når Triers film nu fremviser verdner, baseret på åbne fortællinger,
anarki og billedmæssig frihed, så besidder de naturligvis en snert af det sociale
formål, hvor der stilles spørgsmål til såvel moral og etik som til opfattelsen af den
verden, vi begår os i. Triers film er imidlertid (stadig) ikke billeder af verden eller
moraliserende fabler, der skal bringe fornuft og orden til en kaotisk verden.
Filmene – og Dogville i særdeleshed – handler nok om moral, men de er ikke
moraliserende. Trier anvender V-effekter som æstetisk strategi, men løsriver dem
fra deres erklærede politiske hensigter. I stedet opstår der ofte en ironisk tone, en
ironi, der peger på den virkelighed, filmene er opstået fra. V-effekterne anvendes
derfor ikke som et idealistisk eller politisk middel, men skaber – til tider i
koblingen med ironi – øjenåbnere forårsaget af filmsproglige brud og/eller
indholdsmæssige overraskelser.
Dogville betragtes af mange som en kritik af USA, hvilket ikke mindst
skyldes Jacob Holdts Amerikanske Billeder, der præsenteres til rulleteksterne efter
filmen akkompagneret af David Bowies “Young Americans”. Billederne er
poetiske, men barske vidnesbyrd om Amerikas skyggesider; fattigdom, racisme,
slum, fatal politik (Nixon), ensomme og hjemløse. Trier har udtalt, at “Billederne
er et politisk statement og ikke har noget med filmen at gøre som sådan:” 272
Det har været meget, meget vigtigt for mig at sige, at livet er større end filmen.
Virkeligheden er større. Livet er årsagen til, at vi overhovedet er her. Vi laver film på grund
af en virkelighed. Det er rigtigt, at billederne er provokatoriske og ensrettede i deres
udsagn. Men de findes, de billeder. De er ikke en løgnehistorie. Det er selvfølgelig et udsnit
af virkeligheden. Men det enkelte billede er jo ikke løgn. Vi ved, der er noget galt i verden,
og det skal vises. Men de vises ikke normalt. 273
Fotografiernes placering som visuel underlægning til filmens rulletekster, skaber
umiddelbart en kritisk, politisk og antiamerikansk betydningsdannelse. At filmen
skulle være en (politisk) kritik af USA og en social moraliseren bed især
272 Lange (2003a).
273 Lange (2003a).
202