LisbethOvergaardNielsenPhd

hvis Claes Kastholm Hansen sørgede for millionen. I sin indstilling til
filminstituttet skrev han:
En biograffilm til en million. Danmarks billigste. Efter en helt ny produktionsmetode.
Uden om hele apparatet, der virker så kunstnerisk dræbende. Planlagt og improviseret.
Underholdende og sofistikeret. Spændende og grænsebrydende. 83
At det er det smalle budget, der er den basale spilleregel pointeres i Lars von
Triers og Niels Vørsels synopsis fra d. 5.12.1985:
Filmens budget er produktionsrammen forstået på den måde, at den del af det for os
attraktive ved denne opgave er produktion af en film med et så begrænset budget og
dermed også begrænset medarbejderstab. 84
Medarbejderstaben på filmen blev faktisk reduceret i usædvanlig grad, hvilket
Trier i et interview i Politiken kommenterede med, at “på den måde har vi undgået
filmbranchen, og det kan jeg kun anbefale”. 85 I stedet fylder Lars von Trier og
Niels Vørsel nu selv hovedrollerne ud, bemander kameraet (når det overhovedet
er bemandet), sætter lys og slæber udstyr. I filmen ser man brudstykker fra en film,
hvis manuskript er under udarbejdelse i filmen. Denne film i filmen er dog filmet
af en professionel fotograf, nemlig Henning Bendtsen, der også fotograferede for
et af Triers store forbilleder, Carl Th. Dreyer, på dennes film Ordet (1954) og
Gertrud (1964).
Ideen med at lave en low-budget film som et kunstnerisk eksperiment ud
fra en begrænset økonomisk ramme vidner om de benspænd, man også fremover
kan se Trier sætte for sig selv og andre, hvor påbud, kyskhedsregler eller regulære
tacklinger kan være medvirkende til at fostre nye tanker. Også Epidemic viser sig at
få flere interessante udnyttelser af det lave budget, hvilket bibringer filmen en helt
særegen stil. At den enkle filmæstetik ikke kun var et resultat af det stramme
budget, men også må betragtes som en del af ‘spillets regler’, som den udfordring
83 Fremstillingen af væddemåls-begivenheden er baseret på Schepelerns og Kimergårds
fremstillinger. Se henholdsvis Schepelern (2000), s. 92-95) og Kimergård (1991), s. 109-110.
84 Schepelern (2000), s. 93-94.
85 Hellemann (1987)
60