LisbethOvergaardNielsenPhd

dog tale om en bagatel. Spørgsmålet er, hvorledes en bagatel tager sig ud i triersk
forstand?
Et metafiktivt værk
Epidemic er en film om en film, en såkaldt metafilm. Metafiktionen, hvad enten
den kun fungerer som effekt i en film, indlejrer hele værkets konstruktion eller
direkte tematiseres som i Epidemic, er indenfor filmens verden kendt tilbage til den
tidlige filmhistorie, eksempelvis hos en metapioner som Buster Keaton (Sherlock,
Jr., 1924). Siden er konstruktionen blevet udforsket af instruktører som Fellini
(8½, 1963) og Bergman i 1960’erne og 1970’erne. Hvor metafilmen i mange
variationer har eksisteret siden den tidlige stumfilm, så markerer metaeffekten sig
op gennem 1980’erne og 1990’erne som et karakteristikum i film, der reflekterer
over deres egen tilblivelse og status som kunstværk eller på postmoderne vis leger
med referencer til anden kunst via brug af citater, hentydninger, klicheer eller
direkte som pastiche og parodi.
Epidemic er, historisk og internationalt set, derfor langt fra enestående
med sin anvendelse af metafiktion. I det danske filmlandskab derimod, var
metaaspektet i 1980’erne stadig et sjældent syn. Enkelte film anvendte dog
formen: Per Holst Walter og Carlo – Op på fars hat (1985) var præget af meta-
refleksioner og henvisninger til sit eget medie, mens et andet eksempel er Nils
Malmros’ Århus by night (1989), der handler om tilblivelsen af en film, og samtidig
er en metarefleksion over en af Malmros’ tidligere film, Drenge, fra 1977.
Fra 1990’erne og frem ses en hyppig og ofte kraftigere eksponering af
metastrategier i både internationale og danske film. Ikke sjældent optræder de som
en metaeffekt, der som regel har “en autenticitetsskabende funktion, hvor filmen
viser, at den ved, at tilskueren ved, at dette er fiktion: Karakteristisk for
metaeffekten er at den forekommer i film, der ikke nødvendigvis er metafilm,
handler om Hollywood, tematiserer den filmiske proces eller forholder sig til en
genre! Denne udvidede brug af de metafiktive træk som effekt er et udtryk for
fortrolighed med kunstarten og mediet, og et forsøg på at undersøge fiktionens
63