LisbethOvergaardNielsenPhd

objektbestemt bevægelse ud mod det sociale og historiske: Det vil sige i klar
modsætning til en bevægelse fra sociohistorien, således at værket blot bliver et
afledt eksempel på noget heri, men også i modsætning til den isolerede forbliven i
og dvælen ved det kunstneriske alene. 24
Den analytiske bevægelse ind i værket er central i denne afhandlings
fremgangsmåde, der primært forsøger at belyse den enkelte films interne strategier
og stilistiske strukturer. Blikket vil dog løbende blive løftet for at studere œuvrets
øvrige films påvirkning og betydning for den enkelte film. Den “historiske
læsning” vil altså her formes som en “œuvre-læsning”, hvor relationerne mellem
de enkelte film vil blive inddraget og belyst. En kontekstualisering til den
samtidige danske filmkultur og kulturelle tendenser i øvrigt vil blive
perspektiveret, hvor det anses for givende for forståelsen af Triers eksperimentelle
(fra)valg, men vil ikke blive inddraget på et generelt og tilbagevendende niveau.
Den værkimmanente læsning suppleres i denne sammenhæng med
receptionsæstetikkens og særligt Wolfgang Isers interesse for hvorfor og
hvorledes værker virker. 25 Værkmeningen er ifølge Iser ikke blot et objekt, som
skal identificeres i værket, men en effekt, som skal skabes og opleves af læseren:
Hvis en litterær tekst virkelig kunne reduceres til en bestemt betydning, så ville den
(teksten) være et udtryk for noget andet – for netop den betydning, hvis status er
bestemt ved, at den også eksisterer uafhængigt af teksten. Radikalt udtrykt: den litterære
tekst ville være en illustration af en betydning, som var givet forud for den selv. På
denne måde er den litterære tekst da også blevet læst, snart som et vidnesbyrd om
tidsånden, snart som en genspejling af samfundsmæssige forhold, og så fremdeles. Nu
skal det slet ikke benægtes, at litterære tekster rummer et historisk substrat. Men selve
den måde, hvorpå de konstituerer dette og meddeler det videre, synes ikke udelukkende
at være historisk determineret. Det er derfor ofte muligt for os, ved læsningen af værker
fra tidligere epoker, at opnå følelsen af at bevæge sig i historiske tilstande, som om vi
hørte hjemme i dem, eller som om det fortidige igen var blevet nutid. Betingelserne for,
24 Jf. Harrits (1990), s. 28
25 Flere af de teoretikere der henvises til i afhandlingen har deres rod i litteraturteorien. En
overførsel af litteraturteori til filmmediet kan naturligvis kritiseres for ikke at tilgodese filmens
levende billeder og visuelle udtryk. Alligevel kan megen litteraturteori anvendes i filmanalysen i
forhold til det at undersøge filmenes narrative struktur og særlige fiktionspræg som f.eks.
metafiktion. Ideelt set må anvendelsen af litteraturteori på filmmediet nødvendigvis være åben for
mediespecifikke træk og disses væsentlige betydning.
15