LisbethOvergaardNielsenPhd

Og kan filmen tåle, at Verfremdungsteknikker ikke blot anvendes, men pointeres?
Formår filmen da stadig at engagere sin modtager og få sin tilskuer med?
I modsætning til Idioterne og Dogme 95, hvor den minimalistiske stil var
placeret i filmsproget som en målsætning, der ikke altid var synlig i selve filmen(e),
så lægges den skrabede og enkle stil nu ud i selve scenografien. Her kan bruddet
med et af den klassiske films kerneelementer, det illusionsskabende potentiale,
ikke undgå at blive bemærket eller taget til indtægt.
Trilogirammen er denne gang anderledes snæver end tidligere i Triers
filmproduktion, idet USA-trilogien planlægges til at skulle bestå af tre
formmæsssigt ensartede film med Dogville fra 2003, der efterfølges af Manderlay i
2005, mens den sidste film, Wasington, endnu ikke er blevet lavet. Trilogirammen
har ganske vist også tidligere tømret filmene sammen, men de enkelte værker har
haft hver deres profil og hvert deres søgende eksperiment. Ud fra Triers eget
udsagn er det netop filmenes ensartede form, der denne gang bliver den
selvskabte udfordring. At lave tre ‘ens’ film baseret på en original ide, men
modelleret ud fra samme skabelon, er en hård satsning fra en instruktør, der hidtil
har levet af sin fornyende og eksperimenterende form:
Jeg vil jo lave en film mere, som kommer til at ligne “Dogville” fuldstændig. Vi talte om det
med modenheden og alt det der. Nu vil jeg ikke bare være den, der får en ide og går ind og
leger med den ‘ha-ha-ha’. Nu vil jeg kæmpe for den også. Derfor vil jeg lave tre film. Det er
meget svært for mig. 264
I de følgende afsnit vendes blikket mod USA-trilogiens første film for at se
nærmere på, hvilke værkstrategier Dogville betjener sig af, og hvad det er for en ide,
instruktøren mener, det er værd at kæmpe for i tre film.
Introen og filmens litterære opbygning
Dogville handler om den unge kvinde Grace, der er på flugt fra en gruppe
gangstere. Hun ankommer til den lille by Dogville, hvor Tom, der er forfatter in
264 Jensen (2003a).
191