LisbethOvergaardNielsenPhd

Et tredje centralt begreb hos Iser er betegnelsen “den implicitte læser”, der ikke er
en empirisk modtager af kød og blod og ej heller kan udpeges i værket. Iser
beskriver den implicitte læser således:
Den har ingen reel eksistens, thi den inkarnerer den samlede mængde af fororienteringer
som en fiktionstekst tilbyder sine mulige læsere som receptionsbetingelser. Følgelig er den
implicitte læser ikke forankret i et empirisk substrat, men funderet i selve teksternes
struktur. 35
Værkstrukturen tilbyder altså en mængde af fororienteringer, modtageren må
navigere i forhold til. Den implicitte læser er altså både en tekststruktur og en
aktstruktur, hvorigennem mening transformeres og værkets implicitte
virkningsstrategi kan studeres.
Umberto Eco, der har optaget arbejdet med relationen mellem værket og
den implicitte læser, mener, at et værk forudsætter sin egen modtager som en
uomgængelig betingelse, ikke blot for at kunne kommunikere i en konkret
situation, men også, for sin egen betydningsmulighed. 36 Eco taler i denne
sammenhæng om åbne og lukkede tekster 37, hvor et åbent værk indbygger en
frihed i sin form, der lægger op til en grad af ubestemthed i værkrummet, mens
det lukkede værk ofte fører sin modellæser ved hånden. 38 Modellæseren, der svarer
til Isers “implicitte læser”, er en konstruktion i værket idet afsenderen kan siges at
forudsætte at mængden af de referencer der refereres til, er de samme som
modtageren refererer til. Afsenderen “håber” dog ikke blot, at denne læser
eksisterer, men drejer værket i en given retning, en drejning, der kan være med til
at opbygge denne læser. Når Lars von Trier i f.eks. Forbrydelsens element arbejder
med en subjektiv, ustabil fortæller i en labyrintisk, kinesisk-æske-konstruktion, så
kan man tale om, at filmen forudsætter en modellæser, der åben, nysgerrig og
35 Iser citeret hos Olsen & Kelstrup (1981), s. 27
36 Jf. Ingemann (1989/2004)
37 Jf. Eco (1981), s. 186-187
38 Eco sammenligner visse forfattere af lukkede tekster med reklamefolkenes strategiske
kommunikation: “De vil sørge for enhver term, enhver talemåde, enhver leksikalsk reference er
nøjagtig den som deres læser kan forudses at ville forstå”. Eco (1981), s. 186-187
18