LisbethOvergaardNielsenPhd

En pige er i dyb hypnose. Hendes hoved hviler nede på brystet, mens hun lytter til hypnotisørens
messende og insisterende stemme, der befaler hende at “gå ind i Epidemic. At gå ind i filmen
Epidemic”.
Scenen udspiller sig i de sidste ti minutter i Epidemic, til den store middag, hvor
filmmanuskriptet skal præsenteres for filmkonsulenten Claes Kastholm.
Forfatteren Niels og instruktøren Lars har hyret hypnotisøren Sven Ali Hamann,
der skal hypnotisere pigen Gitte til at opleve og (gen)fortælle om filmen Epidemic
(hun har læst manuskriptet tidligere). Ideen fra forfatternes side med at bruge
hypnose som præsentation af manuskriptet bliver aldrig udfoldet i filmen. Blot
siger de, at “de gerne vil prøve at præsentere den på en lidt anderledes måde”!
Kameraet zoomer ind på pigen og hypnotisøren, mens en udefra kommende, agressiv og
overdøvende lyd fortrænger alle reallyde. De to filmmagere ser smilende og skeptiske til. Pigen
begynder tøvende at fortælle: “Der er døde mennesker overalt....der er rotter med haler så lange...
inde i husene er der mennesker. De råber...på Gud, tror jeg. Og der er børn....de begynder at
klynke....er så frygtelig bange.....de har bylder over det hele....de....dør på gaden”.
Pigen taler længe om de forfærdelige syner og begynder at græde, som gør det fysisk
ondt på hende at gennemleve billederne, der trænger sig på inde i hendes hoved. En arm strækkes
ind i billedfeltet, håndleddet er dækket med en stor byld. Pigen græder stadig højere.
Hypnotisøren forsøger at berolige hende, mens filmkonsulenten og de to filmmagere ser stadigt
mere usikre og bekymrede ud. Den hypnotiserede pige rejser sig, vakler hen mod væggen og
synker her sammen, mens hypnotisøren forsøger at få hende til at forlade filmen Epidemic. Med
et sæt farer hun op og kaster sig skrigende op på bordet. Hendes hals er nu dækket med bylder,
og vi ser en byld i nærbillede blive perforeret med en gaffel. Niels’ kone Susanne står grædende
ovre ved væggen, hvor hun kaster op, mens filmkonsulenten med et overnaturligt ryk slynges
tilbage fra bordet. Med ét bliver der stille. Kameraet panorerer hen over bordet, hvor pigen ligger
døende og sitrer. Niels ligger på knæ hos sin kone, der, efter at have kastet blod op på væggen, er
død. Billedet fader over i et billede af Lars, der sidder sammensunket i et hjørne. Han løfter
hovedet og kigger op, og frem toner et billede af en motorvej set oppefra. Lyden af vindens susen
og trafikkens svage støj er eneste lydkilde, indtil sangen “Epidemic - we all fall down” toner
frem, og rulleteksterne tager over.
69