LisbethOvergaardNielsenPhd

Denne praksis, at udpege sig selv som auteur, træder synligt frem i de historier,
der relaterer sig til filmene, hvad enten det gælder Triers manifester, trailers,
filmplakater, happenings, produktionsmiljøer, dagbøger, dokumentarfilm eller
politiske statements. 303 At skabe denne form for ‘fortælling’, der medvirker til at
kitte et måske ellers disparat univers sammen, ligger i forlængelse af auteurteoriens
romantiske kunstopfattelse, hvor auteuren befandt sig som et stabilt,
bagvedliggende subjekt, der skabte sammenhæng, betydning og kvalitet. Denne
forestilling er som bekendt blevet udnyttet af filmindustrien gennem mange år,
“men”, som Mikkel Eskjær skriver “også af (unge) instruktører som har skullet
bane sig vej frem til publikum og offentlighed. Forestillingen om den unge
uafhængige instruktør passer med en kulturel forventning til ‘rigtig’ filmkunst.”
Mikkel Eskjær anfører yderligere det synspunkt, at netop publikums forventning
er en væsentlig faktor: “Som tilskuer har vi brug for at identificere os med et
auteurnavn, særligt indenfor et post-moderne filmmarked, hvor genrer nedbrydes
og stilmæssige blandinger er fremherskende.” 304 Instruktøren fungerer med andre
ord som et forankringspunkt, en instans publikum kan navigere efter.
Der er ingen tvivl om, at auteurens status spiller en uvurderlig rolle i
relation til markedsføringsstrategi og et publikums forventninger, ikke mindst i
dag, hvor det kan være vanskeligt at overdøve larmen fra de mange kunst- og
kulturtilbud, der prøver at vinde forbrugernes gunst og opmærksomhed. At
betragte Trier som et forankringspunkt er imidlertid problematisk, ikke kun i
relation til værkerne, men også i forhold publikums forventningshorisont. Som de
følgende eksempler skal vise, så iscenesætter Trier sig selv i den samme type
konstruktion som hans film nærer sig ved. Som i filmene kan der tales om en
stadig sidestilling, en form for heterofoni, hvor det for både udsagn og udsigelse
gælder, “at de ikke mere primært perciperes som sande eller falske, men som
nødvendigvis begge dele – eller, om man vil, nødvendigvis ingen af delene.” 305
Instruktøren Lars von Trier fremstiller sig både som distant ironiker og som
alvorsfuld idealist. Måske er han begge dele, måske er han ingen af delene, men
303 Lars von Trier har i flere sammenhænge givet udtryk for sin politiske opfattelse, jf. note 273
304 Eskjær (1999), s. 32
305 Kyndrup (1998b), s. 59.
225